Innovation i den offentlige og private sektor

Af Paul Hegedahl

Catharina Juul Kristensen & Søren Voxsted:
'INNOVATION - Medarbejder og bruger';
Hans Reitzels Forlag, København 2009.
155 s., hft., 12,5 x 20 cm., liste over interviewpersoner og møder,¨
litt.liste, stikordsreg.
Kr. 249,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-412-5273-5.

Innovation har været genstand for interesse i snart mange år i Danmark - lige fra forskningsprojekter til forskellige former for dagligt praktisk arbejde. Den overvejende form har været som teknologiudvikling og etablering af forsknings- og udviklingsafdelinger i private produktions- og servicevirksomheder: I dag er interessen imidlertid også i høj grad rettet mod innovationer i den offentlige sektor. Innovation handler ikke blot om teknologi, materielle produkter eller f.eks. produktionssystemer, men også om serviceydelser, organisatoriske løsninger og arbejdsmiljø. Der er også en stigende forståelse for, at målet med innovationer ikke kun er at sikre virksomheders konkurrenceevne og økonomiske vækst, men også fortsat at sikre samfundsmæssige værdier som velfærd og demokrati.

Fælles for alle former for innovation - uanset, hvordan de betegnes og kategoriseres - er, at de skal omsættes i praksis og skabe værdi. En innovativ idé er ikke i sig selv innovation. 'Den skal', skriver forfatterne, 'udvikles, udføres og skabe forbedringer for den enkelte organisation eller for samfundet som helhed. Denne værdi kan både være materiel eller immateriel. En sådan bred forståelse af værdi er vigtig for at kunne få et fyldestgørende billede af innovation i den private og den offentlige sektor.'

'Innovation - medarbejder og bruger' er et af produkterne af et flerårigt forskningsprojekt om innovation i offentlige og private organisationer. Forfatternes samarbejde begyndte med forsknings- og udviklingsprojektet 'Gazellens Billedbog'. Dette forskningsprojekt, der løb af stabelen i 2007-2008, blev finansieret af midler fra Erhvervs- og Byggestyrelsen og regionale midler (Storstrøms Amt). Projektet var en del af en samlet projektportfolio i regi af CEUS Erhvervsskoles Handelsskoleafdeling og IDEA Sjælland under overskriften 'Forankring af IDEA'.

Forfatternes formål er at definere og eksemplificere begrebet "medarbejderdreven innovation". I politiske og bredere faglige diskussioner tales der ofte om større og umiddelbart synlige innovationer skabt gennem fusioner eller øget globalt samarbejde, styrket forskning og udvikling og ledelsesstyrede initiativer.

'Men', siger Catharina Juul Kristensen og Søren Voxsted, 'innovation omfatter imidlertid også mindre, trinvise innovationer initieret eller udført af medarbejdere og brugere. En del af disse indgår som en del af organisationers strategiske aktiviteter; andre upåagtede. Dvs. at der ikke er kendskab til dem fra ledelsens side, og at deres udviklingspotentiale ikke udnyttes til fulde. Disse medarbejderdrevne innovationer bidrager blandt andet til effektivisering af arbejdsprocesser, udvikling af nye produkter og serviceydelser, øget kvalitet og forbedrede arbejdsvilkår og motivation blandt de ansatte. De skaber værdi.

Der er kommet en skærpet opmærksomhed omkring, interessenter/hvilke grupper af mennesker, der med fordel kan inddrages i både udvikling og gennemførelse af innovative ideer. Det gælder såvel medarbejdere på alle niveauer, brugere, kunder og borgere. Det er det, forfatterne kalder medarbejder- og brugerdrevet innovation, og det er det de behandler, i såvel den private som i den offentlige sektor i Danmark. Dels i form af en grundig gennemgang af eksisterende international og dansk teori om innovation dels med udgangspunkt i tre konkrete cases. De tre cases, der inddrages i bogen, er

• Den private virksomhed ALO Skive
• Den kommunale aktiveringsenhed Jobpoint, en del af Roskilde Kommunes virke
• Et projekt ved Egmont Højskolen, Odder.

Bogens indhold
Ud over forord, bilag, litteraturliste og stikordsregister er bogen opdelt i to dele med i alt seks kapitler:

Del 1: Indledning og teori
Kapitel 1. Deltagende innovation i den private og den offentlige sektor
Bl.a. med beskrivelse af rammebetingelser for innovation og en processuel forståelse af innovation

Kapitel 2. Deltagende innovation - medarbejdere og brugere
Bl.a. med hvad er deltagende innovation, medarbejderdrevet og brugerdrevet innovation?
Og de tre teoretiske perspektiver på forandring og innovation

Del 2: De tre cases - - eksempler på deltagende innovation
Kapitel 3. ALO Skive - Medarbejderdrevet innovation i en privat produktionsvirksomhed

Kapitel 4. Den kommunale aktiveringsenhed Jobpoint

Kapitel 5. Projekt HandiVision - Egmont Højskolen & Alexandra Instituttet

Kapitel 6. Afslutning - Erfaringer fra de tre cases

Om forfatterne
Catharina Juul Kristensen er lektor i samfundsvidenskab ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet. Hun er M.Soc.Sci. fra Centre for Urban and Regional Studies, University of Birmingham, UK 1989, cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet 1992 og ph.d. fra Institut for Sociale Forhold og Organisa¬tion, Aalborg Universitet 1998. Fra 1991- 1992 var Catharina Juul Kristensen Lecturer og Senior Lecturer in Public Administration School of Human Studies, Teesside University, UK.

Søren Voxted er lektor ved Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi, Syddansk Universitet. Han er cand.merc. i personaleledelse fra Aalborg Universitet 1991 og ph.d. 2005. Han har skrevet en række bøger om ledelse og organisationsudvikling.

Deltagende innovation og processerne
Medarbejder- og brugerdrevet innovation ses som innovationsformer, hvor medarbejdere og brugere/kunder/borgere deltager aktivt i innovationer på deres arbejdsplads, i skolen, på døgninstitutioner eller måske i et samarbejde mellem offentlige og private organisationer. Medarbejdere og brugere bidrager med andre ord med ideer, viden, tid og kreativitet i løbet af innovationsprocesserne, og får indflydelse på processerne og de produkter og serviceydelser, der skabes.

Forskningen om medarbejder- og brugerdrevet innovation i Danmark er endnu sparsom, fortæller forfatterne: 'Det gælder især, men ikke kun, forskning om den offentlige sektor. Der manglede også, erfarede vi i løbet af vores forstudier, teoretisk viden, nogle præcise og anvendelige begreber på området. Det har vi så prøvet at råde bod på med denne bog.'

I fremstillingen og behandlingen fokuseres der i bogen på processerne - dvs. på innovations- og deltagelsesprocesserne fra ideerne skabes, til de er gennemført og konsoliderede - og på medarbejdernes og brugernes/borgernes/kundernes deltagelse i forløbet.

Organisationernes ledelse og de anvendte ledelsesformer indgår i beskrivelserne. Ledelsesniveauet ses i denne sammenhæng både som en del af innovationernes rammebetingelser - de muliggør og forhindrer til tider også innovation - og som centrale aktører i innovationsprocesserne. Endvidere ses på organisationsniveauet. Det vil sige på innovations- og deltagelsesprocesser i konkrete organisationer i såvel den private som den offentlige sektor.

Erfaringerne fra de tre cases
Kapitel 6 er en spændende og givende sammenfatning af erfaringerne fra de tre cases, der beskrives i bogen. Det er ekstra interessant, at deltagerne i de tre cases ikke på forhånd var uddannet til at deltage i innovationsprocesser og ikke var ansat i afdelinger med udvikling og innovation som hovedaktivitet. I de to cases, der omhandler medarbejderdrevet innovation, er de grupper af ansatte placeret i det udførende niveau.

På ALO Skive er deltagerne i innovation smede og ufaglærte, hvor der ikke ved deres ansættelse havde været nogen forventninger om, at de skulle indgå i virksomhedens udviklingsprojekter.

I Jobpoint består medarbejdergruppen af jobkonsulenter med socialfaglige eller andre mellemlange, videregående uddannelser. Her var der i udgangspunktet en forventning om, at de ansatte skulle indgår aktivt i udviklingen af organisationen og dens tilbud til de ledige - men først og fremmest var de ansat til at varetage arbejdsopgaver med aktivering af ledige.

I eksemplet med brugerdreven innovation fra projektet ved Egmont Højskolen, Odder, er deltagerne helt almindelige unge handicappede, der bidrager med ideer til, hvordan deres hverdag kan forbedres. De unge havde ingen formelle kompetencer, der gjorde det oplagt, at inddrage dem i innovationer. Som forfatterne skriver, var selv ordet innovation nyt, da de startede på Egmont Højskolen.

Med resultaterne fra de tre cases giver det optimisme og tro på de store muligheder fremover for innovation på mange niveauer og i mange organisationer.

Der er fire erfaringer, som behandles i fire temaer, der gennemgås konkluderende og grundigt i hvert sit afsnit:

1. Det første tema, der belyses gennem casene og erfaringerne fra dem, er deltagerdrevet innovation.
   Det gøres som aktørinitieret, aktørinddragende og aktørstyret innovation.
2. Det andet tema handler om innovationsprocessernes faser. De er dynamiske, ikke-lineære og
   overlappende. Der er behov for en koalitionsfase, hvor innovationerne overgår fra udvikling og
   implementering til drift med mindre ændringer.
3. Det tredje tema handler om de understøttende organisationers rolle. Her forstås forskningsenheder,
   Uddannelsesinstitutioner, konsulentbureauer, rådgivere.
4. Det fjerde tema udgøres af begrebet 'upåagtede innovationer'. Små innovationer, som medarbejderne
   får ideen til og gennemfører uden at underrette ledelsen. De kan udgøre et væsentligt bidrag, men
   har også begrænsninger.

Hensynet til samfundets bedste. Forstå, at der er forskel på sektorerne
Som nævnt indledningsvis, er forfatternes holdning, at innovation skal 'udvikles, udføres og skabe forbedringer for den enkelte organisation eller for samfundet som helhed. Denne værdi kan både være materiel eller immateriel. En sådan bred forståelse af værdi er vigtig for at kunne få et fyldestgørende billede af innovation i den private og den offentlige sektor.'

Her kan man så pege på, at der er en åbenlys forskel på innovationens værdi i den private og den offentlige sektor. Innovation i den private sektor har primært til formål at gavne den enkelte virksomhed i konkurrencen og overlevelsen. En innovation i en offentlig virksomhed skal helt principielt kunne stilles til rådighed for alle offentlige virksomheder, der kan have gavn af den. Her kommer så en paradoksal situation, som skal løses tilfredsstillende. Hvis f.eks. en privat eller en offentlig virksomhed i en branche, hvor der arbejder såvel private som offentlige udbydere gennemfører en innovation, skal den stilles til rådighed for alle virksomhederne - uanset nogle vil mene, at de konkurrerer. Det kræver hensynet til samfundets bedste.

Det er så meget mere vigtigt at være opmærksom på, som at de to forskere peger på, at den politiske forståelse af offentlig innovation er præget af den såkaldte modernisering eller markedsgørelse af den offentlige sektor, der har fundet sted siden 1980'erne. Den politiske forståelse synes altså at privilegere en markedsbaseret forståelse. Forfatterne nævner fra 'Fremgang, fornyelse og tryghed. Strategi for Danmark i den globale økonomi - de vigtigste initiativer', udkast til brug for Globaliseringsrådets møde den 21. marts 2006, København; Statsministeriet, at konkurrence er en vigtig katalysator for innovation. Det vil sige, at den bagvedliggende forståelse af innovation fra regeringens side baseres på idealer, viden og erfaringer fra den private sektor.

Det forekommer som en alt for primitiv forståelse af innovation på det område, den offentlige sektor dækker. Der må skabes en meget mere nuanceret forståelse. Her kan man kun erklære sig enig med Catharina Juul Kristensen og Søren Voxsted, som i bogen skriver: 'For at få et så nuanceret billede af privat og offentlig innovation som muligt, er det i vores vurdering vigtigt

1. at forstå innovation i hver af de to sektorer som noget særegent
2. samtidig at undersøge ligheder og forskelle mellem dem.

Hvis den ene sektor privilegeres frem for den anden, eller teori og anden forskningsmæssig viden ureflekteret overføres fra den ene sektor til den anden, er der risiko for, at sektorspecifikke innovationsformer, muligheder og behov overses, og at mulighederne for (reel anm.) gensidig inspiration og læring sektorerne forsvinder.'

Det er derfor en af denne bogs/forskningsrapports virkelig stærke sider, at de to sektorer ses som selvstændige, ligeværdige sektorer, hvor innovation finder sted. Man må håbe, at de berørte politikere vil indse dette og læse bogen igennem.

Så selv om bogens målgruppe ifølge forlaget er studerende, ledere og andre praktikere, som arbejder med innovative udviklingsprocesser, vil denne anmelder tillade sig at udvide målgruppen til en meget bredere kreds. Både politikere og deres embedsmænd/rådgivere.

En øget indsigt
Denne bog bidrager i høj grad til den eksisterende forskning på innovationsområdet - ikke mindst til mere viden om - og indsigt i deltagende innovation og innovation i den offentlige sektor og kan bane vej for, at der bliver bevilget flere offentlige forsknings- og udviklingsmidler på området.

Den kan også - ikke mindst på basis af de tre grundigt belyste cases - give megen inspiration til praktisk arbejde, der kan iværksættes mange steder og på mange niveauer. Praktisk arbejde, der er et stigende behov for i disse år.

Supplerende links
http://politiken.dk/kultur/boger/faglitteratur_boger/article879517.ece