NORDJYLLAND: Lærerne har fortsat store problemer med at få undervisningen til at fungere med de mere socialt og fagligt krævende børn i klasserne. Børn som blev inkluderet i de normale klasser, efter specialklasser blev nedlagt for snart tre år siden. Det fortæller DR Nordjylland.
Aalborg Lærerforening har gentaget en halvandet år gammel undersøgelse. Den viser alt for små forbedringer, mener lærerkredsformand Dorthe Kamp. For halvandet år siden vurderede for eksempel 69 af 100 lærere, at inkluderede elever har en negativ betydning for klassens trivsel og faglige udbytte. Tallet er nu faldet til 65 af 100. At tallet fortsat er så højt viser, at problemet fortsat er stort, siger Dorthe Kamp.
- Der er nogle elever, der ikke får den rette undervisning, og lærere der går rundt og får ondt i maven. Og hele 72 pct. oplever, at inklusion har en negativ betydning for deres arbejdsmiljø, og det kan vi ikke vente 8-10 år på, bliver rettet op, siger hun. Kommunen bør opprioritere inklusionsindsatsen, mener hun.
720 lærere har deltaget i undersøgelsen.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.