Inklusion i folkeskolen er godt - men kræver omtanke

Inklusion i folkeskolen er godt - men kræver omtanke

DEBAT Den reelle begrundelse er besparelser, mens den politiske retorik i forbindelse med øvelsen taler om inklusion, diversitet og rummelighed, lyder det advarende fra Spastikerforeningen

Af Spastikerforenings-formand Lone Møller

Inklusion af børn med handicap i folkeskolen er som udgangspunkt godt, men motivet må ikke være besparelser. Undervisning af børn med handicap i almindelige klasser kræver særlig viden, og Spastikerforeningen ser med bekymring på, at flere og flere kommuner forsøger at rationalisere og skabe besparelser i deres skolevæsner ved at overføre elever fra specialskoler eller specialklasser til almindelige folkeskoleklasser som enkelt-integrerede elever.

Den reelle begrundelse er besparelser, mens den politiske retorik i forbindelse med øvelsen taler om inklusion, diversitet og rummelighed.

Inklusion er som udgangspunkt godt. Derfor slår FN's handicapkonvention også fast, at uddannelse af børn og unge med handicap, i videst muligt omfang, skal finde sted i det ordinære uddannelsessystem. For mange specialskole- eller specialklasseelever vil skolegang i en almindelig klasse være et stort fremskridt, og vi ved at sandsynligheden for både ungdomsuddannelse og efterfølgende arbejde og selvforsørgelse er langt større for elever, der kommer fra ordinære klasser, frem for special(skole)klasser.

Fagligheden må være der
Men det bekymrende er de motiver, der ligger bag kommunernes pludselige inklusionsiver. Inklusion skal ikke være drevet af besparelser, men af ambitioner på elevernes vegne og en handicappolitisk vision om diversitet og en rummelig folkeskole. Men Spastikerforeningen har også det udgangspunkt, at besparelser ikke behøver at være lig med forringelser.

Hvis besparelser kan skabes ved at anvende de til rådighed værende midler på en klogere og lidt smartere måde, så der opnås bedre effekt for de samme eller oven i købet færre midler, er vi selvfølgelig med.

Det ufravigelige krav er imidlertid, at den nødvendige faglighed er til stede. Det gælder i specialskolerne, og det gælder selvfølgelig også i den almindelige klasse. Skal man have succes med at integrere elever med cerebral parese, så kræver det, at man som skole og lærer har de nødvendige forudsætninger og kvalifikationer til at kunne rumme og undervise de elever, der dukker op i klassen. Det er helt nødvendigt af hensyn til eleven med cerebral parese (spastiske lammelser), som skal dygtiggøre sig og profitere af undervisningen.

På vegne af Hovedbestyrelsen i Spastikerforeningen, landsformand Lone Møller

For at underviserne kan få den nødvendige viden, har Spastikerforeningen udgivet pjecen 'Når et barn i klassen har cerebral parese - hvad så', der er sendes ud til alle folke- og privatskoler i Danmark.

Pjecen indeholder basale oplysninger om diagnosen cerebral parese, samt hvilke praktiske foranstaltninger man skal være opmærksom på, når eleven kommer på skolen. Dernæst indeholder pjecen en gennemgang af de typiske kognitive vanskeligheder, der optræder sammen med cerebral parese, en beskrivelse af de fagspecifikke og de ikke-fagspecifikke indlæringsvanskeligheder og en gennemgang af de didaktiske og pædagogiske problemstillinger, der knytter sig til undervisningen af børn cerebral parese, i hhv. indskolingen, på mellemtrinet og i udskolingen.

650 børn med cerebral parese (spastiske lammelser) går i en almindelig skoleklasse.


Foto: Benjamin Steengaard Rasmussen

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev