Ingen har endnu fået statsgaranti til boliglån i yderområde

Efter næsten to måneder med en ny ordning om statsgaranti på boliglån i yderområder er der ikke udstedt et eneste lån under ordningen. Det skriver Børsen på baggrund af oplysninger fra Finansiel Stabilitet, der administrerer garantien.

Da et flertal i Folketinget i juni vedtog ordningen, som trådte i kraft fra juli, kaldte erhvervsminister Simon Kollerup (S) det for en "kæmpe sejr for danskere, der gerne vil bo i vores skønne landdistrikter".

Han har ifølge avisen arbejdet siden 2019 på at få indført en sådan ordning. Ministeren har blandt andet sagt, at mange danskere ikke har kunnet få finansieret deres boligkøb i yderområder af bankerne. Men en række banker har før afvist ministerens påstand og sagt, at de kun gav afslag til kunder, der ikke var kreditværdige.

Nogle kunder, der har været kreditværdige, er dog ikke blevet tilbudt realkreditlån, da det er billigere at få et boliglån i banken, hvis beløbet er under en halv million kroner, skriver avisen.

- Det bedste, man kan sige om den her ordning, er, at den opfylder et valgløfte fra regeringen, mens den ikke gør nogen forskel for bankkunderne, siger Lars Krull, der er er bankekspert og underviser ved Aalborg Universitet, til Børsen.

200 postnumre

Ifølge Lars Krull bruger bankerne alene statsgarantien til at komme i dialog med kunder, men indgår så aftaler uden om statsgarantien, der koster penge. Boligkøbere har kunnet optage lån med statsgaranti fra 1. juni. Statsgarantien kan kun bruges i de tilfælde, hvor der ikke kan lånes på almindelige vilkår.

Garantien gælder den del af boliglånet, der ligger mellem 60 og 90 procent af boligens værdi.

For at være omfattet skal der være tale om en ejerbolig med en handelspris under 8.000 kroner per kvadratmeter eller et område med en gennemsnitlig handelspris under 8.000 kroner per kvadratmeter.

I så fald skal ejerboligen have en handelspris under 10.000 kroner per kvadratmeter. Det drejer sig om cirka 200 postnumre.

Ordningen er tidsbegrænset til tre år.

Den blev i juni vedtaget med støtte fra SF, De Radikale, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Frie Grønne, Alternativet samt seks daværende løsgængere, der tidligere på året forlod DF's folketingsgruppe.

/ritzau/