dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Inflationen holdt sig i ro i oktober

Priserne stiger, men moderat, viser frisk statistik
10. NOV 2017 8.45

Forbrugerpriserne, der måler inflationen, steg med 1,5 pct. i oktober mod 1,6 pct. i september, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

- Det er benzin, charterrejser og personbiler, der bidrager til den lidt lavere stigning i oktober end i september. Personbiler bidrager til den lavere stigning som følge af den ændrede registreringsafgift, skriver Danmarks Statistik.

Set i et bredt perspektiv steg priserne på tjenesteydelser som lægebesøg, kultur og bank med 2,3 pct. i oktober, mens priserne på varer som tøj og møbler steg med 0,5 pct.

Den kategori, hvor priserne er steget mest i forhold til sidste år, er fødevarer og ikke-alkoholiske drikke, der er blevet 3,9 pct. dyrere. Ifølge Danmarks Statistik skyldes det 'i høj grad priserne på kød og smør'. Kommunikation er til gengæld blevet 1,2 pct. billigere, trukket ned af lavere priser på mobiltelefoni.

I mange år efter finanskrisen var inflationen nærmest ikke-eksisterende. I 2017 er den dog vendt tilbage, omend på et moderat niveau. Og med lønstigninger er inflationen langt fra et problem.

- Prisstigningerne over det seneste år betyder godt nok at der skal lægges lidt flere penge for de samme varer og tjenester. En gennemsnitlig familie med børn bruger i dag 6.200 kr. mere på at købe de samme varer som for et år siden. Til gengæld kan familien glæde sig over, at lønnen er steget endnu mere end priserne, skriver cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank Signe Roed-Frederiksen.

Arbejdernes Landsbank og Jyske Bank venter for 2017 som hele en inflation på 1,2 pct.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/inflationen-holdt-sig-i-ro-i-oktober

GDPR