Et lille fald i stemmeprocenten. Sådan ser det ud efter KV17, hvor 70,8 pct. stemte til landets byråd og 70,6 pct. stemte til regionsrådene.
Det er lige over en procent lavere end ved valget for fire år siden. Her stemte 71,9 pct. til byrådene og 71,7 pct. stemte til regionsrådene. Det er indenrigsministeriet, der oplyser stemmeprocenten.
KV17 skilte sig ud fra de forrige ved, at der kunne stemmes fra klokken otte. Tidligere åbnede valglokalerne først kl. 9. Og det har betalt sig at kunne stemme allerede fra kl. 8. Det mener indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).
- Det ser ud til, at vælgerne har taget adgangen til at stemme i morgentimerne til sig. Det viser, at det var en klog beslutning at udvide åbningstiden. Det skal være så let som muligt at benytte sig af sin demokratiske ret og stemme, siger han.
Ifølge DR løber Fanø Kommune med den højeste stemmedeltagelse blandt samtlige 98 kommuner. Her stemte 85,7 pct. af de i alt 2736 stemmeberettigede. I den modsatte ende står Ishøj Kommune. Her ligger stemmeprocenten på 59,6 pct., altså væsentligt under landsgennemsnittet.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.