dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Mere ren luft, mindre støj, bedre dagslys og ikke mindst trivsel i klasselokalerne er målet.
Claus Bjørn Larsen, Ritzau Scanpix

Indeklima-erfaringer på skoler skal videre ud

Nyt rejsehold klar til at rykke ud og hjælpe kommuner i gang med at forbedre skolernes indeklima.

Fra i dag kan landets kommuner tilkalde professionel assistance til at få overblik over, hvor indeklimaet halter på skoler, og hjælp til at komme godt fra start med at forbedre forholdene i klasselokalerne, oplyser Realdania.

Rejseholdet skal hjælpe flere kommuner i gang med at arbejde strategisk med indeklima, udbrede de mange gode erfaringer fra andre kommuner og indsamle ny viden om, hvordan brugen af klasselokaler kan forbedre indeklimaet.

Alt sammen med det formål at sikre mere ren luft, mindre støj, bedre dagslys og ikke mindst trivsel for landets skoleelever og medarbejdere.

Rejseholdet kommer med viden og konkrete erfaringer blandt andet fra de 12 kommuner, der allerede har været i gang, og som har brugt de seneste år på at udarbejde strategiske indeklimaplaner. 

Rejseholdet består af Smith Innovation, der faciliterer analyse- og innovationsforløb i byggebranchen og er sekretariat for kampagnen. Et besøg af Rejseholdet indebærer to halvdags-workshops for relevante medarbejdere inden for både det pædagogiske og det tekniske område. 

Læs mere om Rejseholdet, og hvordan man som kommune kan søge om et besøg, her.

  • Omkring halvdelen af klasselokalerne rundt omkring i landet overskrider grænseværdier for især CO2, viser målinger foretaget af DTU.
  • Derudover har en tredjedel af landets skoler fået påbud fra Arbejdstilsynet pga. problemer med indeklimaet i store dele af undervisningstiden.
  • Dårligt indeklima betyder, at børnene ikke får det fulde udbytte af undervisningen.
  • Børn klarer sig ni pct. dårligere i test, hvis de opholder sig i klasselokaler med dårligt indeklima.
  • Det svarer populært sagt til, at elever med et rigtig godt indeklima kan være et år foran pensum, når de når 9. klasse.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/indeklima-erfaringer-paa-skoler-skal-videre-ud

GDPR