Ikke OK at ignorere ubelejlig erklæring

I en sag om førtidspension kritiserer Ombudsmanden nu et af landets beskæftigelsesankenævn - ikke for selve afgørelsen af sagen - men for ikke at gøre rede for, hvorfor nævnet lagde vægt på den ene og ikke den anden af to speciallægeerklæringer, der strittede i hver sin retning.

En borger klagede til ombudsmanden i en sag om førtidspension, herunder særligt et spørgsmål om en speciallægeerklæring. Kommunen og beskæftigelsesankenævnet havde givet afslag på førtidspension, og Ankestyrelsen havde afvist at behandle sagen, da den ikke havde generel eller principiel betydning, oplyser Ombudsmanden.

Stor divergens
Ombudsmanden mente ikke, der var grundlag for at kritisere myndighedernes afgørelser i sagen. Men at der var en (klar) anledning til at nævnet i begrundelsen for sin afgørelse tog stilling til betydningen af en speciallægeerklæring, herunder redegjorde for, hvorfor den ikke blev tillagt afgørende betydning.

Der var stor divergens mellem den speciallægeerklæring, der blev lagt vægt på, og den erklæring, der ikke blev lagt vægt på, herunder at den sidstnævnte erklæring kunne tale for et andet resultat i sagen end det, afgørelsen kom til at lyde på.

Ombudsmanden lagde også vægt på, at borgeren over for ankenævnet havde gjort særlig opmærksom på den erklæring, der ikke blev lagt vægt på, og at det efter borgerens opfattelse var den, der måtte tillægges afgørende betydning.

ka