
IKAST-BRANDE: Hele byrådet står bag årets budgetaftale, hvor det i aftaleteksten lakonisk konstateres, at 'den økonomiske udfordring for nærværende ser ud som af blivende karakter'. Oversat: de forudskikkede besparelser fra 2017-budgettet fastholdes i 2018, og oveni kommer en yderligere besparelse på 51,7 mio. kr.
Til gengæld er der blevet rum til udvidelser for 9,3 mio. kr., og de går blandt andet til en udvidelse på hjælpemiddelområdet (2,0 mio. kr.), mens genåbning af syv plejeboliger for 2,2 mio. kr. tages fra en demografipulje og dermed ikke belaster puljen til udvidelser. Foruden det nævnte er der afsat en reserve på 10,5 mio. kr. til indskud, hvis det viser sig muligt at omdanne et psykiatrisk dagcenter til en socialøkonomisk virksomhed.
På anlægssiden tegner skoler (63,3 mio. kr.), daginstitutioner (29,1 mio. kr.) og ældre og sundhed (43,2 mio. kr.) sig for broderparten af en pulje på 153,7 mio. kr., men der er også 2 mio. kr. til at ombygge nogle snart tidligere ældreboliger til ungdomsboliger. Resten af anlægsmidlerne går stort set til infrastruktur.
mk
Læs eller download budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.