I Ringkøbing-Skjern venter man fortsat på tyskerne
Sommerhusområderne ligger fortsat øde hen pga. coronakrisen, og det rammer Ringkøbing-Skjern ekstra hårdt - specielt fordi det fortsat er uvist, om tyske turister får lov at rejse herop til sommer.
Foto: John Randeris, Ritzau Scanpix

I Ringkøbing-Skjern venter man fortsat på tyskerne

Vestjylland mangler turister i tusindvis, men coronakrisen har ikke ramt Ringkøbing-Skjern så hårdt som andre produktionskommuner.

RINGKØBING-SKJERN: En tur på vejnettet langs den jyske vestkyst kan være en ensom oplevelse for tiden. Fire millioner overnatninger årligt står på spil i coronabegrænsningernes skygge.

Tyskere tegner sig for 90 pct., og hovedparten af de udenlandske sommerhuslejere holder fortsat på deres bestillinger for de kommende måneder. Selvom en beslutning om at ændre på grænsepolitikken er udskudt til juni, og uvisheden dermed fortsætter nogle uger endnu.

- Uvisheden er næsten det værste, men selve coronakrisen er selvfølgelig et hårdt slag for området på mange måder. Først og fremmest detailhandlen, men selvfølgelig også udlejere og andre, som er direkte knyttet til turistbranchen. Men selvom det ser hårdt ud for i år, er jeg ikke i tvivl om, at branchen nok skal komme på fode igen, når først krisen er overstået, siger Hans Østergaard (V), borgmester i Ringkøbing-Skjern til Kommunen.dk.

Sommerhusene står der stadig, når coronatruslen forsvinder, og inden for et par år dukker et nyt Lalandia op ved Søndervig, ligesom et gigantisk oplevelsescenter er under opbygning ved Ringkøbing. Og Hans Østergaard er fortrøstningsfuld, selvom corona i teorien burde ramme Ringkøbing-Skjern som både turist- og produktionskommune ekstra hårdt.

Læs hele historien i Kommunen.dk.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev