dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Martin Damgård, Ritzau Scanpix

I orden for Aalborg at udleje dele af udbygget Gigantium

Dokk1-sagen fra Aarhus lurer i kulissen - overskudskapacitet er omdrejningspunktet i spørgsmål om kommunal udleje af bygninger og service

AALBORG: Det er inden for skiven, når Aalborg Kommune vil udbygge idrætscenteret Gigantium og i samme omgang udleje dele af bygningskomplekset til Aalborg Universitet.

Det konkluderer Ankestyrelsen i en udtalelse efter et spørgsmål, hvor Aalborg har forklaret, at udbygningen først og fremmest handler om at kunne honorere efterspørgselen fra de folkeoplysende foreninger, med andre ord sportsklubberne, der i dag ofte må aflyse aktiviteter på grund af pladsmangel.

Hvad enten det gælder udleje af en etage af et kommunalt p-anlæg til et hotel i Sønderborg, vejservice til grundejere i Lyngby-Taarbæk, idrætsfaciliteter til et universitet i Aalborg eller kontorlokaler til private firmaer som ved Dokk1 i Aarhus, så er det for kommunerne et springende punkt, om der er tale om overskudskapacitet.

Kommunalfuldmagtsreglerne tillader ikke kommunerne at konkurrere med privat erhvervsliv, men der er netop undtagelser, når det handler om at udnytte ledig kapacitet.

Overvejelserne fra den stadig uafklarede sag fra Dokk1 i Aarhus, hvor kommunen bokser med at overbevise ministeriet om det kommunale behov for et stort antal etagemeter i bygningen, har i de seneste måneder optrådt flere og flere gange i svarene fra Ankestyrelsen. Og tilsyneladende er der flere juridiske afdelinger i kommunerne, der i denne tid spørger sig for i det kommunale tilsyn under Ankestyrelsen, om de med eksisterende og påtænkte aktiviteter risikerer at få ørerne i maskinen - som i Aarhus og i Lyngby-Taarbæk.

Men i Gigantium er der ingen ko på isen. Kommunen har grundigt gjort rede for, at universitetet kun skal kunne bruge lokalerne, når der ikke er et stort, kommunalt behov - typisk i dagtimerne fra kl. 8-15. Og universiteten skal iøvrigt betale markedsprisen.

Endelig hæfter Ankestyrelsen sig ved, at Aalborg Komune har tænkt sig at udvide Gigantium under alle omstændigheder - altså også uden den forventede udleje til universitetsformål.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/i-orden-for-aalborg-at-udleje-dele-af-udbygget-gigantium

GDPR