I Halsnæs og Gribskov skal grundejerne betale anlægget - i Helsingør ikke
Under stormen Bodil i 2013 ved Rågeleje.
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix

Nordsjællandsk kystbeskyttelse:
I Halsnæs og Gribskov skal grundejerne betale anlægget - i Helsingør ikke

Tre kommuner med tre forskellige bidragsfordelinger mellem grundejere i første række og kommuner i det 500 mio. kr. store sandfodringsprojekt Nordkystens Fremtid.
12. NOV 2020 11.15

HELSINGØR / GRIBSKOV / HALSNÆS: Der skal sandfodres i stor stil langs hele den nordsjællandske kyst for at foregribe konsekvenser af kommende stormfloder. Og i går stod det klart, at de tre involverede kommuner sammen søger staten om medfinansiering. Men uanset størrelsen af den statslige andel bliver der en lokal andel, og den skal fordeles.

Nordkystens Fremtid-projektet omfatter cirka 35 kilometer bebygget kyst fra Hundested til Helsingør. Og modellerne for, hvordan de tre kommuner har besluttet sig for at finansiere deres del af projektet, er temmelig forskellige.

I Helsingør var der fra begyndelsen politisk uenighed i byrådet, om grundejerne eller kommunen skulle til lommerne. Borgmester Benedikte Kiær (K) argumenterede for, at kommunen burde betale, ligesom man heller ikke pålægger beboere i Helsingør by at betale for klimaprojekter, der skal foregribe de værste konsekvenser af monsterregn.

Argumentet for kommunal finansiering er her også forpligtelsen til at beskytte den kommunevej, der her løber tæt langs den udsatte kyst. Kommunen ejer selv en tredjedel af den strækning, der skal beskyttes.

Byrådsflertallet - K-V-DF-R - endte med at lade kommunen betale hele beløbet - ca. 50 mio. kr. for det første anlæg, den såkaldte initialfodring, mens omkring 200 grundejere i første række slipper for anlægsudgiften, men årligt skal betale 5.000 kr. til at dække den løbende vedligeholdelse i form af yderligere sandfodring.

Mindretallet bestående af S-SF-EL-Lokaldemokraterne ønskede, at kommunen skulle dele anlægsudgiften fifty-fifty med grundejerne i første række. 

I Gribskov var flertallets holdning, at kystbeskyttelse grundlæggende er en statslig opgave, og at  initialfodringen fordeles med 75 pct. betales af kommunen og 25 pct. af grundejerne i første række.

Flertallet bestod her af nytgribskov-S-V-R og løsgænger Morten Ulrik Jørgensen. K havde foreslået fuld kommunal dækning, og S foreslog fifty-fifty, men det kunne ikke samle flertal.

I Halsnæs var der en tredje model. Byrådet har besluttet, at kommunen ikke som sådan bidrager til projektet - der vil koste 34,7 mio. kr. at anlægge -  udover anslåede 600.000 kr. årligt som lodsejer af 20 pct. af strækningen. Her bliver det således grundejerne i første række, der skal betale for kystsikringen.

Udvalgsformand for Miljø og Plan Anja Rosengreen (SF) oplyser til DK Nyt, at kommunen slet ikke har råd til at vælge 100 pct. kommunal finansiering som i Helsingør:

- Det er lodsejernes forpligtelser. Halsnæs Kommune har i forvejen betalt ca. fem mio. kr. til projektledelsen - en udgift som egentlig også hører til hos lodsejerne. 

I byrådsbeslutningen er det dog noteret, at der først træffes endelig beslutning om betalingsmodel medio 2021 på baggrund af en høring.

I alle tre kommuner har det været overvejet, om også grundejere længere inde i landet - altså udover dem i første række - skulle præsenteres for at betale. De har ingen af dem valgt.  

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev