dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Esbjerg Kommune

I Esbjerg henter man pas og pakker på samme måde

Som den første kommune i Danmark tilbyder Esbjerg borgerne, at de kan hente bestilte pas uden at skulle i kontakt med Borgerservice
4. MAJ 2018 9.26

ESBJERG: Lige inden for indgangen til Esbjerg Rådhus står det første kommunale ind- og udleveringsskab af sin art. Esbjerg Kommune kalder den Kommuneboksen. Kommuneboksen er den fysiske pendant til e-boks.

Her udleverer Esbjerg Kommune som den første kommune i landet fysiske dokumenter eller andre ting, som skal afhentes af en borger. I første omgang er det pas, som kan hentes, efter man har modtaget en sms om, at passet er klar.

- Målet er at udnytte teknologien for at gøre det nemmere for vores borgere, siger formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget Henrik Vallø (Borgerlisten).

Når Esbjerg Kommune modtager et pas til udlevering, bliver det efter aftale lagt i Kommuneboksen. Ejeren af passet modtager derefter en sms om, at passet kan hentes. I sms'en er der en kode, og ved at trykke denne efter en skanning af sundhedskortet, åbnes der automatisk en låge, og passet kan tages ud af boksen. Fuldstændigt som pakkebokse fra PostNord.

På sigt kan Kommuneboksen også indeholde kørekort, p-licenser, andre dokumenter og fysiske remedier. Det kunne fx være en blodtryksmåler, men mulighederne vil løbende blive udvidet, oplyser Esbjerg Kommune. Der bliver også mulighed for at aflevere gamle pas i boksen.

Kommuneboksen indeholder 78 bokse, heraf er 68 dedikeret pas. Boksen kan udvides med flere mindre bokse. Esbjerg Kommune har hele tiden over 300 pas liggende klar til udlevering.

rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/i-esbjerg-henter-man-pas-og-pakker-p-samme-mde

GDPR