dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Kulturhuset Maltfabrikken i Ebeltoft.
Marie Ravn, Ritzau Scanpix

I Ebeltoft var samskabelsen om byudviklingen reel

Ebeltoft i Udvikling vinder Byplanprisen 2021.
1. OKT 2021 6.56

SYDDJURS: Byudviklingsprojektet Ebeltoft i Udvikling har vundet Byplanprisen 2021 for et borgerdrevet samarbejde mellem en bred vifte af lokale ildsjæle og Syddjurs Kommune, oplyser kommunen.

Juryen bag prisen roser kommunen for at sætte rammerne for et vellykket samarbejde med reel samskabelse og fælles ejerskab til byens omdannelse.

Kommunen har i flere år prioriteret strategisk opkøb af jord og ejendomme, for netop at sikre rum og plads til den udvikling.

Ebeltoft i Udvikling bygger på et stærkt samarbejde mellem civilsamfund og kommune, hvor en bred kreds af byens aktører er involveret gennem arbejdsgrupper.

Borgersamarbejdet er forankret i en koordineringsgruppe, der sikrer opkoblingen til kommunens overordnede strategier og det politiske niveau. Efter behov indkaldes der til et Byforum, når idéer og projekter skal udfoldes og kvalificeres. Der blev senest afholdt Byforum den 16. august, hvor ca. 150 borgere deltog og debatterede oplæg fra de syv frivillige arbejdsgrupper.

Byplanprisen uddeles af Dansk Byplanlaboratorium og Arkitektforeningen og er uddelt siden 1996.

ka
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/i-ebeltoft-var-samskabelsen-om-byudviklingen-reel

GDPR