dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Hvidovre søger borgerinput til byplanlægning

Med et nyt initiativ vil Hvidovre Kommune høre bl.a. seniorernes holdning til byens indretning.

HVIDOVRE: I Hvidovre er holdningen klar: En seniorvenlig by er god for alle generationer. Derfor bliver der nu skudt gang i et initiativ, som skal samle viden om seniorers behov og ønsker til byens indretning, oplyser kommunen.

- Vi ønsker at høre vores borgeres ideer til, hvordan vi kan gøre Hvidovre til et endnu bedre og tryggere sted for vores seniorer. Vi tror på, at vi ved at skabe en by, der er mere tilgængelig og imødekommende for vores ældre borgere, kan gøre den bedre for alle generationer, siger borgmester Anders Wolf Andresen (SF).

Projektet har særligt fokus på seniorer på 60+, men alle Hvidovres borgere kan komme med input til det nye projekt, som har fået titlen ”Seniorvenlig by – god for alle generationer". Det kan ske gennem bl.a. spørgeskemaer og workshops.

Formålet er at undersøge, hvad der skal til for at skabe byrum, der fremmer livsglæde, forebygger ensomhed, styrker sundhed og trivsel samt fremmer fællesskaber og samvær på tværs af generationer. 

Den nye viden skal bruges til at kvalificere byudviklingsprojekter både nu og i fremtiden. Den vil også kunne bruges i arbejdet med kommende lokalplaner og strategier for, hvordan byen skal udvikle sig.

Projektet strækker sig over de kommende tre år og er støttet af en pulje i Social- og Boligstyrelsen, der har til formål at medvirke til udviklingen af seniorvenlige byer. Hvidovre Kommune er en ud af 11 kommuner, der har fået del i de i alt 30,6 mio. kr.

”Seniorvenlig by – god for alle generationer”

Kampagnen bygger på Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra Idékataloget ”Brugbar by for seniorer”. Heri er der identificeret seks overordnede seniorbehov:

  • Jeg har noget at komme efter i byen
  • Jeg føler mig fri i byen
  • Jeg føler mig tryg i byen
  • Jeg føler mig velkommen i byen
  • Jeg er en del af noget i byen
  • Jeg oplever natur i byen. 

Læs mere om Hvidovre-projektet her.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hvidovre-soeger-borgerinput-til-byplanlaegning

GDPR