dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Hver tiende elev oplever ingen optimisme i folkeskolen

En ny analyse af 300.000 elever viser, at ti pct. mangler tro på egne evner - og det går ud over trivslen
6. SEP 2018 6.14

Hver tiende elev i folkeskolen mangler tro på egne evner og tillid til, at de kan få en interessant hverdag i skolen. Det viser en ny analyse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, som bliver offentliggjort torsdag.

Analysen er baseret på data fra den nationale trivselsmåling fra 2017 og inkluderer svar fra omkring 300.000 udskolingselever fra landets folkeskoler.

Der er sammenhæng mellem elevernes grad af optimisme og deres trivsel i skolen, lyder en af analysens hovedkonklusioner. Elever, der tror på sig selv, deres omgivelser og deres fremtid, trives og lærer nemlig bedre i skolen. Men omkring ti pct. af de adspurgte elever - svarende til cirka 30.000 elever - møder deres skole og undervisning stort set uden optimisme, viser analysen.

- Det er usundt at være pessimistisk. Vi har ikke kunne finde et eneste forskningsresultat, som viser, at der kommer noget godt ud af at have en pessimistisk grundindstilling, siger Hans Henrik Knoop til Videnskab.dk.

Han er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet ved Aarhus Universitet og en af forskerne bag analysen.

Det er særligt eleverne i kommuner, hvor mange borgere har et lavt indkomstniveau, der ligger lavt på optimisme-skalaen, viser analysen. 

Generelt står det dog ret godt til med de danske folkeskoleelevers trivsel, viser analysen.

80 pct. af eleverne vurderer, at de er glade for deres skole og deres klasse. Og trivslen er desuden steget, siden den første nationale trivselsmåling i 2015, skriver Videnskab.dk.


Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hver-tiende-elev-oplever-ingen-optimisme-i-folkeskolen

GDPR