
Hele 16 pct. af eleverne i 9. klasse fik enten ikke et 2-tal i dansk og matematik ved afgangsprøven eller undlod at gå op til alle prøverne. Får man mindst 2 i dansk og matematik, har man bedre chance for at få en ungdomsuddannelse. Det vil være katastrofalt, hvis tusindvis af de unge, der forlader folkeskolen, skal gå gennem livet som ufaglærte.
84 pct. af eleverne i 9. klasse fik mindst karakteren 2 i dansk og matematik ved afgangsprøven. Dermed var der hele 16 pct., der ikke opnåede et 2-tal i både dansk og matematik, eller som undlod at gå op til alle prøver. Der var 5,3 pct., der gik op til alle prøverne, men fik under 2, og 11,2 pct. som ikke gik op til alle prøverne.
Særligt blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande var der mange, der ikke gik op til alle prøverne, nemlig knap 45 pct. I absolutte tal er der dog tale om en forholdsvis lille gruppe. De udgør nemlig kun et par procenter af årgangen, og kan potentielt have været kommet til Danmark for relativt nyligt.
Blandt efterkommerne ligner resultaterne mere de etniske danskere. Her er det mellem 77 og 87 pct., der gik op og fik mindst 2 i dansk og matematik.
Generelt er der flere piger, som gik op og bestod, og lidt flere drenge, som enten ikke fik karakteren 2 eller ikke gik op til alle prøverne. Kønsforskellen går igen, hvad enten man kigger på etniske danskere, indvandrere eller efterkommere.
Analysens hovedkonklusioner
- 83,5 pct. af eleverne fra 9. klasse gik op til prøverne og fik mindst karakteren 2 i fagene dansk og matematik. Der var 5,3 pct., der gik op, men fik under 2, og 11,2 pct. som ikke gik op til alle prøverne.
- 43,6 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande fik mindst karakteren 2. Knap 45 pct. gik ikke til alle prøverne, og ca. 11 pct. fik under 2.
- Af drengene var der næsten 12 pct. af de danske drenge, der ikke gik op til alle prøverne. Blandt indvandrerdrengene af vestlig herkomst var det 23,5 pct. og 48,3 pct. af indvandrerdrengene fra ikke-vestlige lande.
- Af pigerne var der 8,8 pct. af de danske piger, der ikke gik op til alle prøverne. Af indvandrerpigerne af vestlig herkomst var det 21,2 pct. og 40,5 pct. af indvandrerpigerne fra ikke-vestlige lande.
- Generelt ligner tallene for efterkommerne mere andelene for de unge med dansk herkomst.
Se analysen her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.