På landsplan er der i dag 325 færre folkeskoler, end der var i 2006, inden kommunalreformen trådte i kraft. Det viser den nyeste opgørelse fra Undervisningsministeriet, skriver Berlingske.
I 2006 var der 1601 folkeskoler i Danmark, mens der i år er 1276. Det svarer til, at hver femte skole er forsvundet. Der er både tale om skolelukninger og -sammenlægninger. Faldet i antallet af folkeskoler handler hovedsageligt om, at kommunerne ikke har økonomi til at drive dem, og at særligt ressourcestærke forældre i stigende omfang vælger privatskoler til deres børn.
I dag går 17 pct. af de danske skolebørn i en fri grundskole - i 2007 var det 13 pct. I samme periode er andelen af børn, der går i folkeskole, faldet fra 83 til 80 pct. Det er særligt i de jyske kommuner samt på øer som Lolland og Bornholm, at antallet af folkeskoler er faldet markant, mens der i mange sjællandske kommuner er status quo.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.