En ny analyse fra Inderigs- og boligministeriets Benchmarkenhed, der har undersøgt børns sproglige udvikling i daginstitutioner frem til skolestart i 61 kommuner, viser, at en større gruppe børn ikke opnår en hensigtmæssig sproglig udvikling i løbet af deres tid i daginstitutioner.

I analysen undersøges, hvor mange børn, der ved skolestart har en så mangelfuld sproglig udvikling, at det kræver, at særlige initiativer skal sættes i værk for at rette op på dette.

Det gælder alle, der scorer mindre end 15 på en skala fra 0-100 ved sprogvurderingen i 0. klasse. Ved vurderingen forventes det på landsplan, at ca. 15 pct. af børnene kommer til at score under 15.

Et broget billede

Tallene varierer dog meget fra kommune til kommune.

Kommunerne imellem svinger andelen af børn med udfordringer mellem omkring 10 og 30 pct. Og udsvingene skyldes ikke alene børnesammensætingen, selvom dette typisk også har indflydelse på situationen i de enkelte kommuner. De 10 kommuner, der klarer sig dårligst i udviklingen af børnenes talesprog, har i gennemsnit kun 6,5 pct. flere børn med andre udfordringer, eksempelvis tosprogethed, end forventeligt. Og det er ikke nok til at forklare størrelsen på gruppen af sprogligt udfordrede børn.

Istedet viser analysen, at kommuner med en høj andel af børn, der sprogtestes som treårige, har en lavere andel af børn med sprogproblemer, når de når skolestart. Det samme gør sig gældende i kommuner, hvor den kommunale forvaltning i højere grad understøtter arbejdet med sproglig udvikling i daginstitutionerne.

Find rapporten og tallene her.

Hver femte børnehaveklassebarn har sprogproblemer