Omkring hver 12. elev i 4.- 10. klasse i både folkekolen og de private skoler får i løbet af skoletiden privat lektiehjælp, og omfanget er nogenlunde lige stort i kommunalt og privat regi. Det viser, at efterspørgslen på privat lektiehjælp ikke er drevet af manglende kvalifikationer i folkeskolen, konkluderer tænketanken Cevea i en undersøgelse.
Ikke overraskende er lektiehjælp mest udbredt i familier med høj indkomst: 16,2 pct. af børnene i husstande med en årlig bruttoindkomst på mindst 1,2 mio. får privat lektiehjælp. Modsat gælder det kun 7,4 pct. af børnene i husstande med indkomst under 400.000 kr.
En anden forskel er, at husstande med høj indkomst primært køber lektiehjælpen hos kommercielle virksomheder, mens de mindst velhavende køber den af privatpersoner. Der nævnes flere grunde til lektiehjælpen, men flest hyrer den, for at barnet skal blive bedre til et fag eller få bedre trivsel. Mange angiver dog også, at deres barn ikke får nok hjælp eller har svært ved at følge med i skolen.
Geografiske forskelle
Undersøgelsen fra tænketanken viser også, at der er store geografiske forskelle på, hvor der tilkøbes lektiehjælp.
Udbredelsen er størst i Region Hovedstaden, hvor 12,3 pct. af børnene får lektiehjælp, og mindst i Region Nordjylland, hvor det kun er 3,6 pct. Forskellene er først og fremmest udtryk for økonomi, fx har velstillede kommuner som Gentofte og Dragør nogle af de højeste andele af elever med lektiehjælp.
Derudover peger Cevea på, at den geografiske forskel også kan handle om, at udbuddet af lektiehjælpere er størst i de store byer, fordi mange hjælpere er studerende fra uddannelsesteder i de store byer. Hertil kommer, at kommercielle lektiehjælpsvirksomheder er opstået og har hovedkontor i København og omegn,
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.