Hvem skal borgmesteren give hånd?

KORT NYT9. JAN 2020 7.10

SAMSØ: Når grundlovsceremonierne træder i kraft for alvor, skal nye statsborgere give hånd til borgmesteren i sin bopælskommune. Men i Samsø Kommune er det samme person. Her er borgmester Marcel Meijer (S) hollandsk statsborger - lidt endnu i hvert fald. Han har nemlig modtaget et brev, hvor der står, at han er på listen over nye statsborgere. Det skriver TV2 Østjylland.

Men med brevet fra Udlændinge- og Integrationsministeriet følger ikke en vejledning til, hvem man skal give hånd, hvis man selv er borgmesteren. Derfor vil han rådføre sig med ministeriet. Marcel Meijer har boet i Danmark næsten 30 år og været borgmester siden 2014. 

Han startede processen med at blive statsborger med diktater, prøve og undervisning for 2,5 år siden. En sagsbehandlingstid, som han selv kalder lang. Derfor glæder han sig til fejringen med Faxe Kondi og saltstænger - uanset hvem han skal trykke i hånden. 

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt