dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Huslejenævn i Aarhus behandler nu sager på 45 dage i snit - før gik der flere år

Aarhusiansk nævnssekretariat hjælper efter målrettet intern indsats nu også husleje- og beboerklagenævn i andre kommuner.
15. MAJ 2019 12.01

AARHUS: Nævnssekretariatet i Aarhus Kommune har gennem en målrettet indsats nedbragt sagsbehandlingstiden i tvister mellem lejere og udlejere uden at gå på kompromis med høj faglig kvalitet eller god service, lyder det fra Borgerservice i Aarhus.

Ifølge sekretariatsleder og faglig chef Michael Bech Jørgensen fra Sekretariatet for Husleje- og Beboerklagenævnene samt Hegnssynet under Borgerservice i Aarhus Kommune – dagligt kaldet Nævnssekretariatet – har en ændring i sekretariatets bemanding og ressourcer og ikke mindst arbejdsmetoder samt sagsgange gennem de seneste fem-seks år været meget succesfuld.  

- I sekretariatet, der årligt behandler op mod 1.000 sager om fx huslejens størrelse, depositum, forbrugsregnskaber, er det efterhånden lykkedes at få den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ned på blot 45 dage mod tidligere op til flere år og samtidig højne kvaliteten og servicen, påpeger Michael Bech Jørgensen.  

Yder hjælp til andre kommuner
Nævnssekretariatet i Aarhus har siden februar 2016 derudover varetaget sekretariatsbetjeningen for Huslejenævnet i Haderslev efter et seks måneders 'vikariat' i 2015 og siden årsskiftet 2018 også sekretariatsbetjeningen for Beboerklagenævnet i Haderslev.  

Michael Bech Jørgensen fortæller, at den samlede sagsmængde i Huslejenævnet i Haderslev på de første seks måneder blev reduceret fra godt 50 til syv sager. Samtidig blev sagsbehandlingstiden reduceret til gennemsnitligt 45 dage ved at bruge samme drejebog som i Aarhus Kommune.  

- Især fik vi taget hånd om de ældre og komplicerede sager i Haderslev Kommune, ligesom afgørelserne blev kvalitetssikret, tilføjer sekretariatslederen.

Nævnssekretariatet vil meget gerne i kontakt med andre kommuner, der måske efterlyser assistance for at få gjort indhug i sagsbehandlingstiderne, få kvalitetssikret afgørelserne og få effektiviseret sagsgangene. Det kan både være for en kortere eller længere periode. 

ka

 

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/huslejenaevn-i-aarhus-behandler-nu-sager-p-45-dage-i-snit-fr-gik-der-flere-r

GDPR