KØBENHAVN: Københavnske småbørnsforældre oplever, at de bliver bedt om selv at medbringe ting som bleer og frugt til børnene som en ekstra brugerbetaling. Det skriver Berlingske på baggrund af en Gallup-rundspørge foretaget blandt forældre til 331 børn i alderen nul-seks, der går i daginstitution i Københavns Kommune. 30 pct.af de adspurgte forældre har fået besked på selv at medbringe bleer. 13 pct. skal medbringe frugt, og 22 pct. skal have solcreme med hjemmefra.
Københavns Forældreorganisation (KFO) kalder udviklingen en forringelse, for tidligere var ting som bleer og frugt inkluderet i de 3.354 kr. og 2.363 kr., som henholdsvis en vuggestue- og børnehaveplads inklusive frokost koster i kommunen.
Ifølge Københavns Kommune må institutionerne ikke bede forældre medbringe frugt, mælk eller lignende på fast basis. Men en aftale om ting som bleer og solcreme er i orden, hvis den vedtages af institutionens ledelse og forældrebestyrelsen.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.