Udskiftningen af såkaldt varme hænder med kolde i de danske kommuner er blevet kaldt djøf-isering. Men måske burde man tale om 'pædagogisering' eller 'humanisering' i stedet, skriver Magisterbladet, som sammen med Danmarks Statistik har kortlagt, hvilke faggrupper fra universiteterne, der reelt set får job i kommunerne.
Personer med en pædagogisk faglig universitetsuddannelse står sammen med personer uddannet fra humaniora for 47 pct. af de 6.300 flere højtuddannede, der har fundet beskæftigelse i kommunerne fra 2010 til 2016.
Til sammenligning udgør gruppen med traditionelle djøf-uddannelser 17 pct. af den samlede vækst.
'Et kompetenceløft'
KL's næstformand, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) mener, at de bløde akademikere er med til at sikre en bedre kvalitet i opgavevaretagelsen.
- Der er grundlæggende tale om et kompetenceløft, som gør, at vi kan løse opgaverne mere professionelt. På den måde drager kommunerne fordel af, at uddannelsesniveauet i hele samfundet har været stigende, siger han.
Antallet af akademikere med en økonomisk, juridisk eller forvaltningsmæssig uddannelse med ansættelse i kommunerne er i perioden fra 2010 til 2016 vokset med 1.058 personer. I den samme periode er der netto kommet 1.489 pædagogisk uddannede akademikere og 1.532 humanistisk uddannede til.
Skyldes socialområdet
Ifølge Eva Sørensen, professor i offentlig administration ved Roskilde Universitet, er en forklaring i væksten i akademikere med en pædagogisk uddannelse, at kommunerne overtog det specialiserede socialområde ved kommunalreformen.
Men når de kommunale arbejdsgivere har ansat flere akademikere med en humanistisk eller pædagogisk baggrund, skyldes det også, at offentlig styring i dag handler om mere end blot økonomi, jura og forvaltning.
- Kommunerne er i dag optaget af at udvikle den offentlige velfærd, og det sker i stigende grad i et samspil mellem politikere, administration, medarbejdere og borgere. Det har givet plads til nye typer af akademikere som kan være bindeled mellem administrationen, medarbejdere og borgere, siger Eva Sørensen.
Også direktør for politik og økonomi i Akademikerne, Janus Broe Malm, ser jobudviklingen blandt akademikere som udtryk for, at opgavevaretagelsen i kommunerne er blevet mere professionel.
- Samtidig er der kommet nye opgaver til, fx inden for energi og klima. Det kræver flere forskellige fagligheder, men også at mange forskellige aktører arbejder sammen om opgaven. Så forestillingen om, at man som akademiker bare sidder på et kontor fjernt fra borgerne og skriver løsninger ned på et papir, holder simpelthen ikke stik. Det bekræfter den brede sammensætning af faggrupper i tallene fra Danmarks Statistik også, siger Janus Broe Malm.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
