Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Hovedstadsområdet må kæmpe for rent drikkevand

DEBAT Det er katastrofalt, hvis det kun er landbrugsinteresser ved Limfjorden, der sætter dagsorden på vandområdet. Hvis vi i fremtiden vil have rent urenset grundvand, må de sjællandske kommuner presse på nu, skriver dagens debattør

Af Carsten Cederholm, miljøplanlægger, cand.techn.soc.

I dag, den 22. marts, er det vandets dag. I en stor del af verden er der mangel på rent drikkevand, mens vi i Danmark, indtil videre, har haft alt det rene grundvand i vandhanen vi har brug for. Det kan meget snart ændre sig i hovedstadsområdet

En alliance mellem borgmestrer og landbrug i Limfjords-området har været med til at udhule vandplanerne, så det eneste virkemiddel der er tilbage, til at sikre rent drikkevand, er, at flytte rundt på vandboringer. Hvis vi i fremtiden vil have rent urenset grundvand, må de Sjællandske kommuner presse på nu. Det er katastrofalt, hvis det kun er landbrugsinteresser ved Limfjorden, der sætter dagsorden på vandområdet.

Problemet med overindvindingen af grundvand er særligt stort i Østdanmark, fordi nettonedbøren og grundvandsdannelsen er betydelig mindre her, end den er i Vestdanmark. Samtidig er befolkningstætheden større i Østdanmark og dermed også vandforbruget. København indvinder vand fra det meste af Sjælland. Det har konsekvenser for vandes kvalitet og for vores mulighed for også at have rent, urenset, grundvand i fremtiden.

Overudnyttelse af grundvand kan, hvor der er hydraulisk forbindelse til overfladevandet, føre til mangel på vand eller udtørring i vandløb og vådområder. Det går ud over dyre- og plante-livet. Det tager vandplanerne hånd om, ved at foreslå, at der flyttes boringer og udpumpes rent grundvand til vandløb, der ellers risikerer at udtørre. Det løser desværre ikke problemet, da der indvindes for meget vand, i store dele af hovedstadsområdet.

Problemet bliver bestemt ikke mindre af, at indsatsen udskydes til næste planperiode (fra 2016). Til den tid har kommunerne givet nye indvindingstilladelser, som gælder de næste 30 år. Selvom kommunerne har mulighed for at stille betingelser, i forbindelse med at der gives nye indvindingstilladelser, hjælper det ikke det store. Kommunerne har ikke den nødvendige viden, om hvordan de dybere liggende grundvandsdepoter hænger sammen med vandløb og vådområder.

Overindvindingen af grundvand kan fører til sænkning af grundvandspejlet, som bl.a. giver problemer med frigivelse af tungmetaller fra jorden til grundvandet. Selv hvor der ikke overindvindes grundvand, kan et stort vandforbrug få konsekvenser for vandkvaliteten. De øverst grundvandsdepoter er mange steder forurenet med pesticider, derfor indvindes grundvandet fra de dybere lag. Jo mere vand vi indvinder, jo hurtigere passerer vandet gennem jordlagene, som er med til at rense vandet. Jo hurtigere vandet passere gennem jorden, jo større risiko er der for, at forureningen spreder sig til de dybere liggende lag.

Det kan tager 50-100 år at gendanne det grundvand vi pumper op i dag. Overudnyttelsen af grundvand er derfor et godt eksempel på, at forsigtighedprincippet bør være en del af vandplanernes værdigrundlag. Forsigtighedsprincippet går ud på, at indgreb over for f.eks. potentielle forurenere ikke må udsættes, med baggrund i en videnskabelig usikkerhed, hvis der er risiko for alvorlige eller uoprettelige skader.

Vandplanerne bør også tage udgangspunkt i en kildeorienteret planlægning, hvor problemerne løses så tæt på det sted, hvor de er opstået, som muligt. Hvis vi fortsat indvinder store mængder af rent grundvand, mens vi lader pesticider og andre kemikalier forurene vandet, er vi om få år nødt til at rense vores drikkevand og f.eks. behandle det med klor. Vi kan have rent vand i vandhanen mange år endnu, men hvis vi er nødt til at rense vandet, betyder det jo samtidigt, at det vand der flyder i naturens kredsløb er forurenet.

Vandplanernes svar på overforbruget af grundvand er at oppumpe yderligere grundvand, til at sikre vandløb mod sommerudtørring. Det udskyder blot problemerne og tager ikke hånd om de problemer der desværre bliver større og større særligt i Hovedstadsområdet. Skal vi ofre vores rene grundvand for at tækkes nogle erhvervsinteresser? Svaret på det bør være et klart og utvetydigt NEJ. Jeg vil opfordre borgmestrene i hovedstadsområdet til at gå sammen, og på borgernes vegne forlange retten til rent urenset grundvand.