dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Hovedstaden til kamp mod ventetider på skadestuer

Arbejder på både hurtige løsninger og en mere langsigtet, overordnet plan for regionen
17. OKT 2011 10.42

HOVEDSTADEN: Alle alvorligt syge patienter får behandling med det samme på Region Hovedstadens hospitaler. Det viser en ny analyse af ventetiderne på regionens akutmodtagelser.

Men patienter med mindre alvorlige sygdomme og småskader venter stadig for længe på at komme i behandling på en række af regionens akuthospitaler. Det oplyser regionen.

- Hospitalerne arbejder nu for nogle hurtige løsninger for, på den korte bane, at få ventetiderne ned. I regionen vil vi lave en fælles overordnet plan, så alle borgere kan få hurtigere hjælp. Som led i det arbejde har vi allerede besluttet en sundhedstelefon. En fælles plan kræver et grundigt forarbejde, og derfor sætter vi forskellige analyser i gang, siger formand for Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen (S).

Regionsrådet har allerede afsat 2,4 mio. kr. til hvert akuthospital, som hospitalerne bl.a. kan bruge til at ansætte ekstra personale. Derudover er hospitalerne i gang med en række forskellige tiltag for at løse problemerne.

Eksempler på initiativer her og nu

· Fast Track: En hurtig kø med selvstændige teams, der sikrer hurtig behandling af småskader

· Større fleksibilitet: Læger fra andre afdelinger skal kunne tilkaldes ved behov

· Elektroniske tavler skal give bedre overblik og information om, hvor patienten befinder sig i sit udredningsforløb

· Uddannelse af flere behandlersygeplejersker og akutlæger

· Flere speciallæger og behandlersygeplejersker i akutmodtagelserne

Fra 30. januar kan borgerne ringe til en sundhedstelefon og få vejledning i, om de bør tale med egen læge, en vagtlæge eller gå på skadestuen. Her kan hovedstadens borgere også få oplysninger om, hvilken akutmodtagelse der har den korteste ventetid.

mou

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hovedstaden-til-kamp-mod-ventetider-paa-skadestuer

GDPR