Hospital aflyser aftaler på grund af corona-karantæne

KORT NYT3. MAR 2020 11.48
TEMA: Corona

MIDTJYLLAND: Mandag fik omkring 70 ud af 100 patienter aflyst deres aftaler på afdelingen for hud- og kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital. Det skyldes, at en læge er blevet smittet med corona-virus på en konference i München, og i den forbindelse er flere læger, der har været i kontakt med ham, blevet sat i hjemmekarantæne, skriver TV2 Østjylland.

- Det her er en kæmpe gene for de patienter, der bliver berørt af det, og en stor gene for det personale, der er i karantæne. Det påvirker både patienter og medarbejdere. Det er ikke noget, vi har kunnet planlægge, siger Claus Thomsen, der er lægefaglig direktør på AUH, til TV2 Østjylland.

- Det er en konsekvens af den kloge strategi, der er lavet, med at få inddæmmet smitterisikoen. Vi ser på sygdomstilstanden - om man kan flytte konsultationen til et senere tidspunkt eller til et telefonopkald i hjemmet. Og så er der de patienter, man ikke kan skubbe. De kommer selvfølgelig ind til konsultation, siger Claus Thomsen.

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt