
HOLSTEBRO: Samarbejdsaftalen bliver indgået for at fremme brugen af miljørigtige køretøjer og for at fremme etablering af en intelligent infrastruktur til elbiler i Holstebro Kommune. Som led i samarbejdet vil der ske en kortlægning af steder i Holstebro, hvor ladestandere kan placeres mest hensigtsmæssigt i forhold til både den nuværende og den fremtidige udvikling af byen.
Ved indgåelse af samarbejdsaftalen bakker Holstebro Kommune op om klimakommissionens anbefalinger på transportområdet. Transportområdet er en af de vanskeligste udfordringer i forbindelse med realisering af visionen om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler og reducere udledningen af drivhusgasser markant i 2050. Klimakommissionen peger bl.a. på el og biobrændsel som erstatning for fossile brændsler som olie og diesel.
- Aftalen med Better Place skal også ses på linje med de mange andre initiativer og satsninger, der er i gang på energi-, miljø- og klimaområdet i Holstebro Kommune, siger formanden for Udvalget for Natur, Miljø og Klima, Karsten Filsø (SF) og opremser en række af Holstebros miljø-initiativer:
- Det første spadestik er taget til verdens største biogasanlæg, Maabjerg Bioenergy.
- Vi har været med til at oprette klimaklyngen ClimateCircle.
- Vi er klimakommune via en aftale med Danmarks Naturfredningsforening, hvor målet er at kommunen som virksomhed skal reducere CO2-udledningen med mindst 2 pct. om året frem til 2025.
- Kommunen har bestilt tre brint-elektriske biler for at deltage aktivt i udviklingen af den nye miljøvenlige teknologi, og i samme forbindelse etablerer Vestforsyning en 700 bars brintstation, siger altså Karsten Filsø.
- Målet er, at vedvarende energi skal dække mindst 100 pct. af forbruget i kommunen, tilføjer han.
Better Place er en privatejet virksomhed med hovedsæde i Californien. Ud over Danmark opererer virksomheden også i Israel og Australien.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.