KALUNDBORG: Kommune har indgået aftalen med Better Place. En af investorerne i Better Place er DONG Energy, og aftalen er en del af kommunens klimasamarbejdsaftale med DONG Energy fra december 2008.
Aftalen betyder, at Kalundborg Kommune bliver en af de første kommuner i landet, som får et offentligt netværk af ladestandere til elbiler fra Better Place.
Selve infrastrukturen leveres og finansieres af Better Place Denmark A/S, mens kommunen i samråd med Better Place får medbestemmelse over placeringen af ladestandere. Antallet af ladestandere vil give en dækning, så kommunens borgere vil have nem adgang til opladning i det offentlige rum, når masseproducerede elbiler forventes på markedet i anden halvdel af 2011.
- Kalundborg Kommune satser på at være i front på Klima- og Energiom-rådet, herunder at være en grøn industrikommune i vækst, og udbredning af elbiler til kommunens borgere vil understøtte denne klimasatsning, siger direktør for Teknik, Udvikling & Kultur, Claus Steen Madsen.
Aftalen med Better Place Denmark indeholder desuden en tilkendegivelse af, at kommunen vil undersøge mulighederne for at konvertere hele eller dele af kommunens flåde af biler til elbiler. En udskiftning skal ske i overensstemmelse med de gældende regler for offentlige indkøb. Aftalen forpligter ikke Kalundborg Kommune til at købe elbiler.
- Vi vil arbejde på at få elbiler ind i kommunens driftsområder, og på den måde være en endnu mere klimavenlig kommune, siger borgmester Martin Damm (V), som glæder sig over aftalen med Better Place.
- I Better Place-løsningen indgår såkaldt intelligent opladning. En særlig software er koblet til forsyningsnettet med det formål at oplade elbilerne, når der er mest vedvarende energi til stede i netværket. Det vil typisk være overskydende vindmøllestrøm der produceres om natten og som ofte må eksporteres billigt til udlandet", siger Martin Andersen, leder af Kalundborg EU kontor.
- Det hænger også fint sammen med de nye vindmøller, som er tiltænkt at skulle placeres i kommunen. På den måde er det muligt at aftage overskydende vindmøllestrøm frem for at lade op i dagtimerne uden omtanke for at strømmen typisk er sort (strøm fra almindelige kulkraftværker), og så kunne det teoretisk være strøm fra vore vindmøller 'i baghaven', siger Martin Andersen, der har været med til at forhandle kontakten på plads med Better Place.
Kalundborg Kommunes ESCO projekt, hvor kommunale bygninger bliver energi-renoveret i samarbejde med firmaer, kan også tænkes ind i en fremtidig løsning sideløbende med elbiler.
- Der kan blive tale om integration af vedvarende energi i form af elektriske varmepumper m.v. i bygninger, som sammen med elbiler og bygningens almindelige elforbrug skal forsøges styret igennem det intelligente ledningsnet, for derved at opnå en optimal styring af strømmen og reducere eltabet tilsvarende fra vedvarende energikilder - typisk vindmøller, forklarer Martin Andersen.
Selve aftalen vil blive underskrevet på et senere tidspunkt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.