HOLBÆK: I et forsøg på at løse en 'eskaleret' situation i Holbæk Kommune, hvor rockergruppen Bandidos ifølge borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) skaber utryghed blandt borgerne, har kommunen nu indført et samlingsforbud på adressen Østerstræde 4 i Holbæk. Det skriver Sjællandske. Ejendommen er tilholdssted for medlemmer af Bandidos og forbuddet betyder, at personer med tilknytning til rockergruppen ikke længere må opholde sig på adressen.
Det sker som reaktion på en aktuel konflikt mellem Bandidos og en anden gruppering i byen. I sidste uge indførte Midt- og Vestsjællands Politi visitationszone i midtbyen og i boligområdet Agervang, hvor der har været voldige overfald. Samlingsforbuddet har været i høring, som loven kræver det, og mandag formiddag har Holbæk Kommune ikke modtaget høringssvar eller indsigelser mod at indføre samlingsforbuddet, skriver Sjællandske.
Holbæk gør nu klar til at gøre forbuddet gældende, når kommunen i løbet af mandag har tinglyst det og har mødt op på ejendommen og orienteret om forbuddet, der i første omgang gælder i tre måneder. Herefter kan forbuddet ifølge Sjællandske forlænges på ubestemt tid, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt.
thb
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.