
HOLBÆK: - Sidste år lagde vi en plan for genopretningen af kommunens økonomi. Og den lever vi op til. 2011 og 2012 er svære år, men vi sikrer som planlagt en robust økonomi, og vil i 2014 nå i mål med opbygningen af vores kassebeholdning. Vigtigt er det endvidere, at vi i hele perioden fastholder et fornuftigt niveau for vores anlægsinvesteringer, siger borgmester Søren Kjærsgaard (V).
Borgmesteren glæder sig samtidig over, at der på nuværende tidspunkt er bred politisk opbakning til de store linjer i budget 2012-2015.
- Budgetseminariet har været meget udbytterigt og budt på mange konstruktive drøftelser på tværs af hele byrådet. Og det har helt bestemt været medvirkende årsag til, at vi har fået lagt et budget, hvor besparelser ikke kommer på tale, forklarer Søren Kjærsgaard og fortsætter:
- Dermed kan vi sikre en ro i hele organisationen, hvilket medarbejderne har brug for ovenpå nogle økonomisk hårde år. Og det afstedkommer igen, at fokus for alvor kan rettes mod at gøre Holbæk Kommune til en attraktiv arbejdsplads og mod at effektivisere og videreudvikle vores service til borgerne.
Budgettet sendes nu - efter den politiske førstebehandling - i høring i perioden fra den 25. august til den 16. september. Budgettet vedtages endeligt den 12. oktober 2011.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.