I forbindelse med regeringens forslag om at placere et nationalt testcenter for vindmøller i Østerild i Thy arrangerer miljøminister Karen Ellemann en eksperthøring for Folketingets medlemmer. Forslaget hænger i en tynd tråd, fordi regeringen ikke ser ud til at have et flertal i Folketinget bag sig i sagen.
Bl.a. efterlyser oppositionen reelle alternativer undersøgt grundigt.
Eksperthøringen finder sted tirsdag den 20. april kl. 14 - 16.30 - og det bliver ikke i selve Folketinget, men i Dansk Design Center på H. C. Andersens Boulevard i København.
Høringen vil bestå af indlæg fra blandt andre:
direktør Hans Henrik Christensen, Skov- og Naturstyrelsen, direktør Jan Hylleberg, Vindmølleindustrien, programleder Peter Hjuler, Risø/DTU, programleder Poul Hummelshøj, Risø/DTU, professor Frede Hvelplund, Aalborg Universitet, vicedirektør Sven Kofoed-Hansen, By- og Landskabsstyrelsen, projektchef Bo Leth-Espensen, Orbicon, forskningschef Axel Bo Madsen, DMU.
Høringen skal foregå som en dialog mellem de fremmødte og eksperterne med hyppige spørgsmål fra salen.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.