
HILLERØD: Hvis man som kommune ønsker at gøre indsigelse mod størrelsen af erhvervsevnetab og méngrad som følge af en medarbejders arbejdsulykke, skal man huske at gøre det i ordentlig tid.
Sådan lyder afgørelsen i Højesteret, hvor Hillerød Kommune i sidste uge fik afgjort en sag mod Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Sagen startede i 2008, da en medarbejder kørte galt på vej til et kursus. To år senere i 2010 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring første gang en afgørelse om medarbejderens erhvervsevnetab og méngrad. Det betød, at Hillerød Kommune udbetalte cirka 150.000 kroner i godtgørelse til hende.
Fra 2011 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen en række midlertidige afgørelser om kvindens erhvervsevnetab. Afgørelserne betød, at Hillerød Kommune udbetalte en månedlig ydelse til kvinden i erstatning for erhvervsevnetabet. Først i september 2019 blev der truffet en endelig afgørelse om kvindens erhvervsevnetab.
I marts 2020 anlagde Hillerød Kommune sag mod Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen, fordi kommunen nu - ti år efter den afgørelse - ikke var enig i størrelsen af kvindens erhvervsevnetab.
Det mener Højesteret
Højesteret har begrundet sin afgørelse med, at Hillerød Kommune i 2010 betalte godtgørelse til kvinden uden at påklage afgørelsen til Ankestyrelsen. Højesteret lægger også vægt på, at der skulle gå hele ti år, før kommunen valgte at anlægge sagen.
Desuden er Hillerød Kommune i løbet af de ti år flere gange blevet påmindet om afgørelsen fra 2010, uden at kommunen har reageret på det.
Derfor lyder afgørelsen i Højesteret, at "Hillerød Kommune havde udvist en passivitet, der medførte, at kommunen var afskåret fra at gøre indsigelse mod afgørelsen om varigt mén."
Det er den samme afgørelse i sagen, som blev truffet i landsretten.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.