dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Højesteret gik imod Hørsholm efter otte år

Sct. Georgsfonden har fået retten til den børneinstitution, kommunen 'hjemtog' i 2003 - men nu skal fraflytte og betale otte års husleje for
13. SEP 2011 11.29

Af Knud Abildtrup

HØRSHOLM:
Højesteret har afgjort, at Hørsholm Kommune ikke ejer ejendommen, som huser daginstitutionen Børnegården på Alsvej, oplyser kommunen.

Sct. Georgs Fonden, som nu har fået ikke bare landsrettens (fra 2008), men også Højesterets ord for sin ejendomsret, betragtede kommunens overtagelse i 2003 som ekspropriation. 

En skuffet borgmester, Morten Slotved (K), udtaler:

- Jeg er meget ked af det resultat, Højesteret er nået frem til. Skatteborgerne i Hørsholm har betalt hver en krone, som er blevet investeret i ejendommen på Alsvej, og det er meget skuffende, at Højesteret har vurderet sagen, som de har. Vi tager naturligvis dommen til efterretning og må konstatere, at Højesteret ikke finder, at vi var omhyggelige nok med at få dokumenteret grundlaget for vores beslutning om hjemtagelse af Børnegården tilbage i 2003.

Højesterets afgørelse betyder, at ejendommen fortsat tilhører Sct. Georgs Fonden, og at kommunen må forhandle med fonden omkring de nærmere vilkår for at drive institutionen videre på adressen. Hørsholm Kommune har ingen indikation af, at fonden vil kræve, at Børnegården flytter ud af bygningerne, men der vil være et økonomisk mellemværende, som skal afklares.

På et enkelt punkt ændrede Højesteret Landsrettens afgørelse. Den tinglyste deklaration på ejendommen fastholdes, således at kommunen kan kræve tilbageskødning af ejendommen i 2050.

Som følge af den delvise ændring af Landsrettens dom skal Hørsholm Kommune heller ikke betale sagsomkostninger til Sct. Georgs-fonden.

Sagen om Børnegården tog sin begyndelse i efteråret 2003, hvor Sct. Georgs Fonden gik i betalingsstandsning, og kommunen besluttede at afbryde samarbejdet med fonden og hjemtage institutionen til kommunal drift.

Efterfølgende opstod uenighed om ejendomsretten til grund og bygninger, og i august 2008 blev Hørsholm Kommune fradømt ejendommen i Landsretten. Den afgørelse har Højesteret nu stadfæstet med den ændring, som er omtalt ovenfor.

 

Hos Sct. Georgs Fonden er de lettet og glade over dommen i Højesteret.

- Vi går meget gerne ind i nye forhandlinger med Hørsholm Kommune og er åbne for en dialog, men vi vil ikke tromles ned, som vi føler, at nævi er blevet af kommunen, der har optrådt med en vis arrogance over for os, siger næstformand Per Szöcs til Lokalaivisen.

Han tilføjer, at fonden hele tiden har ville forhandle med kommunen om en løsning, men var nødsaget til at gå rettens vej.

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hoejesteret-gik-imod-hoersholm-efter-otte-aar

GDPR