dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Høj beskæftigelse i december sætter punktum for rekordår

Antallet af personer i job er steget næsten hver måned siden starten af 2021. Igen i december kom flere i job.
21. FEB 2024 8.24

Rekorderne på det danske arbejdsmarked fortsatte i december, hvor antallet af lønmodtagere endnu en gang steg. Her var 3.005.900 i arbejde, hvilket er 1.300 flere end måneden før. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Statistikken omfatter både ansatte i det offentlige og i det private, og den er baseret på arbejdsgiverens indberetninger til Skat.

I januar 2021 var der knap 2.762.000 lønmodtagere i Danmark. Siden er antallet steget måned for måned med en enkelt undtagelse i juli sidste år.

Stigningen har budt på flere rekorder, og for første gang nogensinde rundede antallet af lønmodtagere tre millioner i september.

Det er imponerende, at beskæftigelsen bliver ved med at slå rekord efter rekord, lyder det fra Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

Det er særligt det private arbejdsmarked, der fordrer stigningen i december. I sektoren virksomheder og organisationer, der primært består af private virksomheder, var der 2.900 flere lønmodtagere.

Derimod var der et fald på 1.600 i offentlig forvaltning og service.

- Dagens stærke jobtal sætter en tyk streg under, at arbejdsmarkedet har været den helt store positive overraskelse i 2023, påpeger Tore Stramer.

Høje renter

For det samlede år er beskæftigelsen steget med 31.100 lønmodtagere i 2023. Jobfesten tyder alt andet lige dog ikke på at fortsætte, hvis man skal tro cheføkonomen.

Han forventer et begyndende fald i beskæftigelsen i 2024, men forudser en blød landing.

- Det er et jobtab, der desværre er svært at komme udenom, da beskæftigelsen i øjeblikket ligger mærkbart over det niveau, der er foreneligt med en stabil pris- og lønudvikling på nogen års sigt, konkluderer Tore Stramer.

Han er ikke den eneste økonom, der forudser et fald. Det samme gør Anton Thorell Steinø fra Arbejdernes Landsbank.

- Ser vi bort fra medicinalindustrien, som buldrer afsted, har dansk økonomi oplevet svage vækstrater gennem 2023, pointerer han.

Blandt andet høje renter gør indhug i virksomhedernes budgetter, og investeringslysten er faldet, siger han.

- Den slags betyder normalt lavere tempo, færre nyansættelser og for nogle virksomheder endda fyringer.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hoej-beskaeftigelse-i-december-saetter-punktum-for-rekordaar

GDPR