Hvert år ender tusindvis af unge udenfor både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Trods et hedt arbejdsmarked, er godt 45.000 unge i hverken uddannelse eller i et arbejde, men som i princippet står job- eller uddannelsesparat.

De mange unge dropper ud af folkeskolen eller en ungdomsuddannelse eller ender med at strande derimellem. Det er ikke blot en udfordring for kommunerne og uforløst potentiale, men også en menneskelig tragedie, mener Philipp Schröder, professor ved Aalborg Universitet.

- Man bliver chokeret og ked af det, når man ser, hvor mange unge, der står chanceløse i dag. Mange af dem har en diagnose, har været i berøring med kriminalitet, har været i misbrug. Det er unge, som man i forvejen kender, og som systemet allerede har været i kontakt med, siger Philipp Schröder.

Philipp Schröder er desuden medlem af Reformkommissionen, der har Nina Smith i spidsen, og som skal forsøge at gentænke, hvordan man undgår, at så mange unge ender på kanten.

- Vi skal fjerne barriererog sikre, at vi kan fortsætter med best-practice på området.

Handler om andet end 12-taller

Netop best-practice finder man måske i Hjørring Kommune. Her har man indført 'Ungegarantien', hvor de i samarbejde med en lang række lokale virksomheder og samarbejdspartenere forsøger at give det bedste forløb for de unge, som ikke tager den lige vej i uddannelsessytemet.

- Det handler ikke om 10- eller 12-taller eller om at kunne citere Tove Ditlevsen men om at finde den rette hylde, foræller David Vestergaard, byrådsmedlem i Hjørring.

Derfor kobler kommunen de unge, som oplever træthed i uddannelsessytemet med lokale virksomheder. Det kan allerede være i udskolingen, hvor den unge så kan være i virksomhedspraktik i en eller to dage i ugen.

- Så kan det godt være, at de ikke får de bedste karakterer til eksamen, men det er ikke det, det handler om. Hvis vi forsøger at presse dem gennem systemet, så taber vi dem, siger Daniel Vestergaard (K).

Fra Skotland til Hjørring

Og det er hele filosofien med indsatsen. Der er ingen unge, der må blive tabt. Godt 150 virksomheder er nu en del af samarbejdet, som har forpligtet sig på, at man ikke må afvise en ung, som kommer og banker på døren.

- Vores samarbejdspartnere har givet en garanti for, at ingen må blive afvist. Vi må aldrig tabe en ung. Virksomhederne får omvendt ung arbejdskraft, de er selv med til at kvalificere.

- Virksomhederne hjælper også hinanden i netværket til at finde det rette sted for de unge at komme i virksomhedspraktik.

Hjørring Kommune har selv hentet inspiration til projektet i Skotland, hvor Edinburgh har haft stor succes med sådan en model. Daniel Vestergaard håber, at andre kommuner vil lade sig inspirere af Hjørrings succes, hvor ca 1.000 unge efterhånden har været en del af initativet.

- I er vekommen til at bruge den eller kalde den noget andet, hvis I ikke er glade for 'Hjørring-modellen'. Vi har alligevel stjålet halvdelen af den fra Edinburgh, griner Daniel Vestergaard.

"Job first" på vej

Det kan være, at en lignende model kan være på vej til resten af kommunerne til efteråret. Philipp Schröder var hvert fald klar til at komme med et par bud på, hvilke overskrifter han regner med kommer til at være i deres kommende rapport, der kommer til efteråret.

- Jeg vil bestemt ikke blive overrasket, hvis der kommer en overskrift med "Job first" i vores rapport, griner han.

- Uddannelse kan give meget bedre mening for nogle unge, hvis det bliver med udgangspunkt i et konkret job, siger Philipp Schröder.

Han siger desuden, at Reformkommissionen ligeledes kommer til at foreslå tiltag for at opdage unge med læsevanskeligheder tidligere, end tilfældet er i dag.

Hjørring har fundet måden at gribe unge på kanten