dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Hjørring-budget med V og K delt over skatteforhøjelse

KV21's borgerlige flertal delt i V-borgmersters første budgetaftale.
1. OKT 2022 8.32

HJØRRING: Den første budgetaftale efter KV21's borgmesterskifte fra S til V byder på en skattestigning, og den er årsag til, at K ikke er med. De Konservative lagde forgæves på valgnatten arm med Venstre om borgmesterposten og siger nu bittert til Nordjyske, at så kunne de lige så godt have støttet den socialdemokratiske borgmester i at fortsætte.

Skattestigningen bliver på 0,11 procentpoint, svarende til netop de 12 mio. kr., som Indenrigsministeriet har givet lov til. De ekstra skattepenge sammen med driftsbesparelser for 48 mio. kr. i 2023 løser problemerne i budgetåret, så demografien samt de specialiserede socialområder og overførselsområdet er dækket af.

Selv om besparelserne henover overslagsårene øges til 69 mio. kr. i 2026, vil der i 2025 og 2026 komme til at mangle henholdsvis 30 mio. kr. og 50 mio. kr. i at få enderne til at mødes. Den opgave er overladt til de kommende års budgetforhandlinger.

Partierne bag budgetaftalen er Venstre, Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Enhedslisten, i alt 22 af de 31 byrådsmedlemmer. Udenfor står foruden De Konservative også Nye Borgerlige og løsgænger Erik Høgh-Sørensen (eks-DF). Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt på byrådsmøde 12. oktober.

 

Se budgetaftalen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hjoerring-budget-med-v-og-k-delt-over-skatteforhoejelse

GDPR