dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Maj Skårhøj starter som direktør i Hjørring Kommune den 1. januar 2024.
Hjørring Kommune

Hjørring ansætter direktør til ny forvaltning for Børn og Arbejdsmarked

Det er nuværende vicedirektør i Region Nordjyllands psykiatri, Maj Skårhøj, der får ansvaret for kommunens nye forvaltning.

HJØRRING: Vicedirektør i Region Nordjyllands psykiatri, Maj Skårhøj, skifter job. Hun er blevet ansat som direktør for Hjørring Kommunes nyoprettede forvaltning for Børn og Arbejdsmarked. 

- Det er med stor forventning og glæde, at vi snart kan byde Maj Skårhøj velkommen ombord, siger borgmester Søren Smalbro (V).

- Med et flot sæt kompetencer og bred erfaring vil Maj udfylde rollen som en stærk leder i spidsen for vores nye samlede forvaltning for Børn og Arbejdsmarked, der skal navigere i et hav af komplekse opgaver, fortsætter han.

Den nyoprettede forvaltnings ansvar spænder fra kommunens mindste borgere til dens største virksomheder, uddyber borgmesteren. For kommunaldirektør Leif Johannes Jensen er det yderligere et plus, at kommunen igen kan stille med fuld bemanding på alle poster i direktionen.

– Jeg glæder mig til et tæt og konstruktivt samarbejde med Maj i direktionen, hvor vi, ud fra et helhedsperspektiv på kommunens udfordringer, kan sikre sammenhængen i vores indsatser. Jeg er overbevist om, at Majs kompetencer og engagement vil være en værdifuld tilføjelse til direktionen, så vi med fælles indsats kan udvikle Hjørring Kommune, siger han.

Maj Skårhøj tiltræder stillingen  1. januar.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hjoerring-ansaetter-direktoer-til-ny-forvaltning-for-boern-og-arbejdsmarked

GDPR