dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Hjemmeplejere skal være to steder på samme tid

KORT NYT
20. NOV 2017 12.45

HADERSLEV: Fra klokken 17.16 til klokken 17.34 skal en hjemmeplejer i Haderslev Kommune anrette og tilberede aftensmad, dryppe øjne, lave kompressionsbehandling og løse andre praktiske opgaver hos en borger. Men klokken 17.17 begynder næste opgave på listen hos en anden borger. Det er i nogle tilfælde virkeligheden for kommunens hjemmeplejere, afslører en række forskellige kørelister. Det skriver JydskeVestkysten. 

Nogle gange planlægges der efter, at de ansatte skal være to steder på en gang, andre gange er der afsat for lidt tid til opgaverne i forhold til de vedtagne kvalitetsstandarder. En vagt begynder eksempelvis med, at man har 15 minutter til at læse op på opgaverne hos de forskellige borgere. Men den første opgave begynder på én af kørelisterne allerede syv minutter efter vagtens begyndelse. 

FOA's fællestillidsrepræsentant, Gyde Mortensen, fortæller, at kollegerne ikke må have overarbejde, og derfor bruger de spisepausen til at indhente det, de ikke har nået. Venstres formand for voksenudvalget i Haderslev Kommune, Holger Mikkelsen, siger, at det 'ikke duer' og er forundret over, hvorfor han ikke har fået kendskab til de dobbeltbookede kørelister tidligere. 

sl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hjemmeplejere-skal-vaere-to-steder-p-samme-tid

GDPR