Gennem tre år fra 2020 til 2022 har omkring 1.000 4. klasses-børn afprøvet en særlig læringsmetode i fagene matematik og natur/teknologi udviklet på Københavns Professionshøjskole. Forskerne har i perioden uddannet lærere i at bruge metoden og har fulgt arbejdet, og tilbagemeldingerne fra både elever og lærere er positive, oplyser professionshøjskolen.

Metoden SYKL, systematisk klassekammerathjælp, handler om at systematisere og kvalificere hjælpen mellem elever to og to i en skoleklasse og at lære børn at hjælpe hinanden på søde måder, der er tilpasset et bestemt fagligt indhold, siger docent på Københavns Proffessionshøjskole Maria Christina Secher Schmidt.

De to elever, der sættes sammen skal fagligt ikke være så langt fra hinanden, og potentielt kan de være venner. Eleverne vil få stillet en opgave, som den ene får 15 minutter til at løse, mens den anden skal være klar til at hjælpe. Derefter bytter rollerne de næste 15 minutter ved en ny opgave. Metoden er udviklet i en dansk kontekst fra internationale skoleforskningsbegreber som co-operative learning og peer-to-peer tutoring.

- Den danske tradition for at arbejde dannelses- og kompetenceorienteret betyder, at vi ikke bare kan bruge metoder fra andre lande. Det nye i SYKL er, at vi har udviklet det ind i fagene. Der er forskel på, hvordan lærerne kan hjælpe børnene til at tale sammen i de forskellige fag, og den oversættelse til fagdidaktiske hensyn er vigtig, siger hun.

I forskningsprojektet har hun og hendes kolleger videoobserveret og analyseret 173 dialoger mellem eleverne i to fag, interviewet lærere, vejledere og elever.

Lærernes opgave

De opgaver, som elever løser sammen to og to laves af lærerne, der altså skal differentiere opgaverne, så de kan understøtte og udfordre eleverne. Det kan godt tage noget tid, men den er ofte godt givet ud, fordi de fleste elever bliver mere selvhjulpne i klassekammeratshjælpen.

- Det giver læreren mere frirum til at gå ned og hjælpe dem, der har det svært i stedet for bare at slukke brande, siger Maria Christina Secher Schmidt.

- Børnene fortæller, at når de arbejder sammen på den her måde, tør de i højere grad begå fejl. De lærer, hvordan de andre tænker, og at de andre også kan have svært ved det og fejle, og de lærer at hjælpe hinanden på en sød måde. Lærerne oplever også, at eleverne har gavn af det, fordi de ikke føler sig udstillet på samme måde, når de sidder to og to og har en faglig samtale, som når de sidder foran klassen og bliver hørt en ad gangen. Det er tryggere at have en faglig samtale med en klassekammerat, forklarer hun.

Udbredes til flere fag

Næste skridt er at lave et stort effektstudie, der kan dokumentere effekten af at arbejde med SYKL i matematik. For selv om det kvalitative studie viser positive resultater på flere områder, er det kun et kvantitativt studie af en vis volumen, der kan give svar på, hvad den faglige effekt er.

Fra foreløbig at være udviklet til matematik og natur/teknologi er forskerne fra Københavns Professionshøjskole også ved at udvikle metoden til danskfaget.

- Der er rigtig mange forskelle på fagene. I natur og teknologi er arbejdet ofte meget eksperimenterende. Der er ofte nogle remedier, børnene skal undersøge noget med, og det skal gøres på en særlig måde. I dansk, hvor eleverne ofte arbejder med tekster, er det en helt anden type analyse og fortolkning, der skal til. I matematik arbejder lærerne ofte med talforståelse og med at få eleverne til at undersøge de resultater, de kommer frem til, siger Maria Christina Secher Schmidt.

De arketypiske hjælperoller

Forskerne har udviklet fire arketypiske hjælperoller, som ikke findes i ren form ude i klasselokalerne, men som børnene kan lære at trække på, når de hjælper hinanden.

Humørmageren: Eleven, der har styr på proces og tid, men også kan byde ind med ikke-faglig dialog, hører under arketypen ’humørmager’. I samarbejdet kommer eleven med relativt få forslag til, hvordan opgaven kan løses, men er i stedet optaget af at skabe og genskabe sociale relationer.
Ventevennen: I stil med ’humørmageren’, stiller ’ventevennen’ også relativt få forslag til, hvordan opgaven løses. Denne type elev har i stedet fokus på at udvise tålmodighed i samarbejdet og bekræfte den andens idéer.
Brobyggeren: Eleven som ’brobygger’ venter tålmodigt på makkeren og er god til at bekræfte den andens idéer. Eleven stiller relativt mange forslag til, hvordan opgaven kan løses og er orienteret mod processen.
Stafetløberen: Eleven kan også indgå i samarbejdet som ’stafetløber’. Den type elev arbejder i højt tempo og er drevet af at få holdet hurtigt og sikkert i mål ved at stille mange forslag til, hvordan opgaven kan løses.

Forskningsprojektet "Tandem-SYKL (2020-2022)" er støttet med 4,8 mio. kr. af Novo Nordisk Fonden. Læs rapporten her.

Hjælp fra klassekammerat virker som metode til læring