HILLERØD: Hillerøds ordning med at hente haveaffald bliver fra næste år reduceret til store grene og buske. Mindre haveaffald som løse blade, afklippet græs og ukrudt i poser skal folk selv komme af med på anden vis, skriver Frederiksborg Amts Avis.
- Det er vigtigt, at man komposterer sit haveaffald, så det ikke skal transporteres rundt i kommunen og rundt i landet og så bagefter købe muld ind i dyre domme. Man kan også vælge 'vild have', så man ikke producerer så meget haveaffald, siger formand for Natur, Miljø og Klimaudvalget Louise Colding (S).
- Vi ønskede fra starten, at borgerne slet ikke skulle have hentet haveaffald længere, men vi blev klar over, at nogen ville få problemer med det, især i forhold til store grene, eller hvis man har klippet hele hækken ned. Det er jo svært at kompostere og have plads til, hvis man har en lille have.
ka