
HILLERØD: Et enigt byråd i Hillerød har indgået forlig om budget 2012-15.
- Jeg er meget tilfreds med at kunne sige, at det er et enigt byråd, der står bag dette års budgetforlig. Med forliget holder vi fast i, at budgettet skal være i balance, at overholde serviceudgiftsrammen, at sikre likviditeten og at investere i fremtiden, siger borgmester Kirsten Jensen (S)
Med forliget gennemføres en række besparelser, for eksempel på administrationen jvf Regeringens og KL's økonomiaftale. Men der afsættes også nye midler, for eksempel til kompetenceudvikling af medarbejderne i kommunen.
I et anlægsbudget, der alene finansieres af overskuddet på driftsbudgettet, investeres i færdiggørelse af hovedhuset på Sophienborgskolen i 2012, idrætshal på Sophienborgskolen i 2013-14, nyt Sundhedscenter ved FrederiksborgCentret i 2015-17 og funktionsopgradering af skolers læringsmiljø, flere interaktive tavler til skoleklasserne, legepladser til dagtilbud og kunstgræsbaner til fodbolden.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.