HILLERØD: Mandag aften vedtog et flertal i Hillerød Byråd, at kommunen skal være en Friby. Dermed tilslutter Hillerød sig København og Aarhus som landets eneste fribyer og melder klar til at huse en forfatter, journalist eller kunstner, der er truet eller forfulgt i deres hjemland, i en begrænset periode på typisk to år. Det skriver kommunen.
I Hillerød er blikket rettet mod Belarus, tidligere Hviderusland, og der arbejdes på at kunne tage imod en forfulgt forfatter eller en journalist. Tiltaget med at blive en Friby handler ifølge byrådets flertal om, at der er et ønske om at værne om demokrati og ytringsfrihed og støtte de systemkritikere, der sætter lys på regimer og undertrykkelse.
Muligheden for at være en Friby har været der siden 2008, hvor Folketinget gav kommuner og regioner muligheden for i perioder at huse forfulgte systemkritikere, så de kan fortsætte deres arbejde i sikkerhed. På byrådsmødet i Hillerød stemte De Konservative, DF og Nye Borgerlige imod indstillingen om at blive en Friby.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.