HERNING: Herning Kommune besluttede i aftes at ville stemme for en udskydelse af planen om et mega-afaldsforbrændingsanlæg i Kjellerup, meddeler DR Østjylland.
Det er det kommunale affaldsselskab L90, der vil bygge anlægget for at kunne levere varme til Viborg, Silkeborg og Kjellerup, men opbakningen smuldrer blandt selskabets 13 kommuner.
Vejle har sagt nej; Billund er meget skeptisk, og nu har Herning altså udskudt beslutningen efter at have behandlet sagen på et lukket byrådsmøde i aftes.
- Vi besluttede at fastholde en udskydelse på cirka et år, siger formanden for teknik- og miljøudvalget Finn Stengel Petersen (S). Han vurderer, at byggeprojektet nu bliver opgivet.
Den endelige beslutning om anlægget bliver truffet på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i L90 fredag den 10. februar.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.