
HERNING: Børne- og Familieudvalget i Herning Kommune lægger nu op til en række ændringer omkring dagtilbud. Planen er at etablere 36 nye vuggestuepladser, forbedre sundhedsplejen, skaffe flere 'varme hænder' og mere tid til børnene. Det skal ske ved at sammenlægge en række daginstitutioner, så udgiften til mursten og lederlønninger reduceres, oplyser kommunen.
Samtidig lægger forslaget op til at opsige kontrakten med syv daginstitutioner både i og uden for selve Herning.Gennemføres planen, som udvalget anbefaler det, vil det frigøre 11 mio. kr.
- Vi kan se, at børnetallet er faldende frem mod 2020, og allerede nu er der overkapacitet på flere daginstitutioner. Samtidig er området under pres, ligesom en række andre velfærdsområder er det i det danske samfund i dag. Derfor skal vi finde en løsning, der peger fremad, og som holder i årene, der kommer, siger udvalgsformand Joan Hansen (V), der understreger, at den nye struktur intet har med nedskæringer at gøre:
- Tværtimod frigør vi cirka 11 millioner kroner, som vi vil bruge målrettet på børne-området. Vi vil simpelthen gå ind og give et løft til ting, der kommer børnene til gode, i stedet for at bruge pengene på mursten og lederlønninger, hvor det ikke er nødvendigt.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.