
Flere kommuner har held med at inddrive gæld på egen hånd. Det sker, efter Folketinget i februar gav dem lov til at inddrive forfaldne ejendomsskatter.
En enkelt medarbejder i Helsingør Kommune har allerede inddrevet 6,7 mio. kr. blot ved at ringe til borgere, der skylder i skat, skriver DR København.
Nu gør Helsingør Kommune sig klar til at indkassere de resterende 13,2 mio. kr., som borgerne skylder kommunen i ejendomsskatter, fortæller centerchef Pernille Madsen fra Helsingør Kommune.
- Vi har lige nu 1800 sager, hvor borgerne skylder i ejendomsskatter, og her vil borgerne få et brev fra os. Hvis borgerne efter et stykke tid stadig ikke har betalt, så sender vi sagen videre til en advokat, hvor det kan ende i en tvangsauktion, siger Pernille Madsen til DR København.
Gælden til det offentlige er vokset hurtigt, siden man i 2015 skrottede det fejlslagne it-system EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem). Det milliarddyre systemet rummede så mange fejl, at det blev nedlagt.
Den første danske kommune, der selv begyndte at inddrive gæld, var Allerød. Her samler pantefogeder så meget ind som muligt, inden sagerne sendes videre til Skat.
De gode resultater har fået flere kommuner til at tage samme initiativ. Blandt andet er Køge Kommune også begyndt at inddrive gæld hos borgerne, hvor man har ansat en enkelt medarbejder til opgaven.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.