HELSINGØR: Der bliver alligevel ikke nogen stor drukfest foran Kulturværftet i Helsingør den 4. juni. Det står klart efter at kommunens direktion nu har overtrumfet en godkendelse, som Kulturhavnen, der hører under den kommunale kulturforvaltning, først havde givet, skriver Helsingør Dagblad lørdag.
Det gælder et traditionsrigt Øl-Løb, hvor tusindvis af unge holder en gående fest og i første omgang fået lov til en afsluttende event foran Kulturværftet. Men ifølge kulturdirektør Marianne Hoff Andersen må der være sket 'et kommunikationsbrist'.
- Jeg er godt tilfreds med den kurs, direktionen har lagt og med at denne aftale bliver ophævet. Det er det helt forkerte sted at holde den abefest. Og det er det helt forkerte signal, at kommunen går ind og er samarbejdspartner på Øl-Løbet, siger borgmester Benedikte Kiær (K).
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.