dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Helsingør anmelder grove krænkelser mod leder

KORT NYT
9. FEB 2017 11.59

HELSINGØR: En af Helsingørs skoleledere, Kari Jørgensen, modtog i sidste uge et chikanebrev med en række grove beskyldninger mod skolelederen, oplyser Helsingør Dagblad. Brevet fremstår, som om det er afsendt af en eller flere medarbejdere i Helsingør Skoledistrikt, og var så krænkende, at Helsingør Kommune nu har politianmeldt det.

Der er tale om 'en række meget personlige og grove beskyldninger mod flere ledende medarbejdere på skolen, som ikke har hold i virkeligheden, men er deciderede løgnehistorier', oplyses det fra kommunen. Direktør Marianne Hoff Andersen siger til avisen, at hun 'har forståelse for, at der kan opstå debat om ledelsens dispositioner, og at nogle kan være utilfredse. At sende et anonymt chikanebrev med grundløse beskyldninger og løgne er dog helt uacceptabelt'.

Tillidsrepræsentanter fra skolen og fællestillidsrepræsentanter fra Helsingør Lærerforening, fagforbundene BUPL, FOA og HK, samt skolens medarbejderudvalg, såkaldt MED-udvalg, skolelederforeningen og den øvrige ledelse tager samlet afstand fra brevet.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/helsingor-anmelder-grove-kraenkelser-mod-leder

GDPR