HELSINGØR: Per Tærsbøl (K), Helsingørs borgmester i de seneste 16 år, er væltet ved et kup, der udspillede sig under konstitueringen i kommunens nyvalgte byråd.
På mandagens møde lykkedes det for Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten at lokke Venstres Johannes Hecht-Nielsen til at springe fra den aftale, som hans parti havde indgået med De Konservative, Dansk Folkeparti og en lokalliste.
Johannes Hecht-Nielsen blev til gengæld belønnet med borgmesterposten. Det skriver Helsingør Dagblad.
Dramaet er det seneste i et forløb med flere dramatiske kapitler, der blev indledt umiddelbart efter valget den 17. november.
I første omgang præsenterede socialdemokratiske Henrik Møller sig som ny borgmester med støtte fra SF og Dansk Folkeparti. Men nogle timer senere brød DF aftalen og gik tilbage til de faste samarbejdspartnere på den borgerlige fløj.
Kabalen genindsatte Per Tærsbøl i borgmesterstolen, men det skulle altså vise sig, at han kun havde den til låns. Selv om De Konservative med otte mandater fortsat er det største parti i byrådet.
Det faldt i går også på plads, at Venstre-politikeren Jannich Petersen efter 19 år på borgmesterposten i Gribskov er blevet væltet.
Ny borgmester er den konservative Jan Ferdinandsen, som fik 12 ud af 23 stemmer i en afstemning i Esrum Kloster mandag aften. Viceborgmesterposten er gået til Socialdemokraternes Bo Juhl Nielsen, mens Børge Sørensen fra SF er ny formand for Plan- og miljøudvalget, skriver Jyllands-Posten.
Dagens første 'borgmesterkup' fandt sted i Holstebro, hvor H.C. Østerby (S) ser ud til at blive ny borgmester i stedet for John Thorsø (K).
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.