dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Helsingør retter ind efter kritik fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har vurderet, at kommunens manglede betaling for borgers ophold på forsorgshjem var i strid med loven. Helsingør forklarer, at det ikke er generel praksis.
9. APR 2025 12.12

HELSINGØR: Ankestyrelsen har i en udtalelse fastslået, at Helsingør Kommune ikke kan nægte at betale for et borgerophold på et forsorgshjem – uanset om forsorgshjemmet efter kommunens opfattelse ikke har fulgt reglerne i servicelovens § 110.

Helsingør har derfor nu besluttet at betale regningen og meddele Ankestyrelsen, at betalingen er sket.

Sagen udspringer af et forløb, hvor kommunen ikke mente, at forsorgshjemmet havde leveret nødvendige oplysninger i tide – blandt andet om, at borgeren var flyttet i egen bolig.

Kommunen vurderede, at det forlængede opholdet unødvendigt og ønskede derfor kun at betale for en del af perioden.

Men Ankestyrelsen slår fast, at kommunens finansieringsansvar gælder, uanset hvordan forsorgshjemmet har håndteret sagen. Ifølge serviceloven skal kommunen betale for hele den periode, borgeren reelt har opholdt sig på stedet.

I et svar til Ankestyrelsen svarer Benedikte Kiær, at kommune ikke har en generel praksis om ikke at betale for borgeres ophold på forsorgshjem, men at der efter deres opfattelse var særlige omstændigheder under denne sag.

Hos Center for Særlig Social Indsats i kommunen understreges det i sagsfremstillingen, at kommunen ikke har haft en generel praksis med at undlade betaling, men at denne sag handlede om at få principiel afklaring. Centret påpeger, at enkelte forsorgshjem ikke altid agerer loyalt i forhold til servicelovens krav.

esl

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/helsingoer-retter-ind-efter-kritik-fra-ankestyrelsen

GDPR